Bananpandekager

Bananpandekager kan de fleste vist godt li’ – og her i huset er vi ingen undtagelse.

Vi kan spise dem både til morgenmad, som eftermiddagshygge og som dessert om aftenen – faktisk kan de også indgå som et ekstra element i pigernes madpakker, hvis der altså er blevet nogle tilovers…

Ingredienser  (Ca. 12-15 stk.)

250 gram hvedemel
3 spsk. sukker
1 tsk. pagepulver
lidt salt
4 dl. kærnemælk
2 æg
25 gram smeltet smør
2 store bananer
Lidt vanillepulver

Bland de tørre ingredienser i en skål.
Pisk kærnemælk og æg i en skål med en gaffel og tilsæt det smeltede smør.
Rør det hele i melblandingen.
Mos derefter bananerne og kom dem i dejen. Dejen skal være tykkere end almindelig pandekagedej.
Varm en stegepande op ved middel varme og kom en lille klat smør på panden. Hæld derefter en klat dej på panden og bag pandekagerne indtil dejen bobler og den er begyndt at tage farve i kanten.
Vend pandekagen forsigtigt med en palet og gentag indtil den har den ønskede farve.

Server evt. pandekagerne med sirup fra fx. Stori (reklame nederst) og friske bær.

Velbekomme

Kh.

 

 

Måske synes du også om ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.