Lige nu – og næste uge med – sidder ældstepigen og alle hendes klassekammerater og medstuderende til de afgørende eksamener i École Secondaire – De eksamener der afgør, om eleven får lov at gå videre på næste årgang og dermed videre i den studieretning, eleven ønsker – eller om eleven skal gå året om.Her bruges det ikke at holde pause mellem eksamensdagene (medmindre det er weekend) og ældstepigen har således 5 timers skriftlig fransk i dag, 5 timer skriftlig matematik på mandag, 5 timers skriftlig flamsk på tirsdag, 5 timers skriftlig science på onsdag – torsdag er lidt tough med 1 times skriftlig geografi, 1 times skriftlig filosofi + mundtlig…

Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om hele Belgien, da det i følge belgierne selv er et meget komplekst land og reglerne ikke altid er gældende på tværs af regionsgrænserne(!) Men her, hvor vi bor, tilbydes kvinder – uanset forhistorie og risikogruppe – at få foretaget mammografi samt ultralydsscanning (plus den mere “håndgribelige” undersøgelse) årligt fra de er 40 år.   Det er jo i sig selv en rigtig fin service, synes jeg.   Du bliver ikke automatisk indkaldt til undersøgelse, men du kan altid få en henvisning, hvis du selv husker lægen på det – og du vælger selv, hvilken klinik der skal stå for det.Dog skal…

  Tandlægebesøg er, hvor vi bor, en oplevelse i sig selv og anderledes i forhold til, hvad jeg har været vant til i Danmark   Hernede er aftaler og tidspunkter (som fx. tandlægetider) noget, der ofte bare slynges ud – for de betyder nemlig ikke noget særligt. Tandlægen møder ind, når det passer ind i tandlægens rytme den pågældende dag. Og de er rimelig ligeglade med, at deres klienter ofte står og venter uden for en lukket og låst dør.   De første par år vi boede hernede, havde jeg en sød og rar lille mandlig tandlæge med laksko og jakkesæt under den hvide kittel … Han var meget omhyggelig…

  Jeg har sagt det før – og jeg siger det gerne igen; Jeg tager virkelig hatten af for mine to piger, som kommer ud af døren og afsted i den fransk-belgiske skole hver morgen til trods …   Det mest tankevækkende for mig er, at de udadtil “bare” har vænnet sig til det.På den ene side er det godt, at de har tilpasset sig rytmen hernede – men på den anden side er det også lidt skræmmende, at de bare accepterer tingene, som de nu engang er.Og så igen er jeg både forundret og stolt over, at de trods alt accepterer, men ikke nødvendigvis inderst inde fuldt ud respekterer…