Når en ikke-fodboldfan går til fodboldfest…

I går var vi til VM-arrangement på “James Joyce” i Bruxelles – som i anledning af sommerens VM i bold er omdannet til danskerbar.

Ikke fordi ejeren, Steve, som sådan har noget med Danmark at gøre – Men efter at han sidste efterår viste nogle af Danmarks kvalifikationskampe for en del af Bruxelles danskere, blev han så betaget af den danske roligan-mentalitet og hele atmosfæren omkring, at han efterfølgende erklærede, at hvis Danmark kvalificerede sig til VM, så ville han omdanne baren til Danskerbar i rød-hvide farver og spille de danske slutrundesange fra Re-Sepp-ten til Helmig de dage, hvor Danmark skal spille –
Og hvis man er iført en eller anden form for DK fan-gear, så gives der også rabat i baren… – Steve havde selv en dansk landsholdstrøje på!

Faktisk er jeg ikke selv specielt interesseret i fodbold – det var jeg engang tilbage i 90’erne…, men det er længe siden nu – og jeg er ikke engang klar over, hvad alle de danske spillere hedder… – Shame on me!

Derudover jeg har det også ret stramt med de der omvandrende tilskuer-genier der ved, hvad både spillere, trænere og alle andre for den sags skyld tænker og samtidig sidder og brøler op om, at en bestemt spiller skal ud ved den mindste (iflg. geniet selv) fejlberøring af bolden …

Googlemanden sagde på et tidspunkt til mig;

“Jeg kan se på dig, at du er ved at brænde op indefra, hver gang han (geniet ved siden af) siger noget”!

Googlemanden

Og ja, det var jeg!

Specielt, da han sagde;

“Hvis jeg tweeter nu, at William Kvist er en latterlig piveskid, fordi han er i dårlig form og ikke kan klare presset, så kan jeg få hele Twitter til at gå amok, og alle – ALLE – er enige med mig!” –

Fodboldgeniet

Og det blev ikke bedre, da han afslutningsvis forklarede sin undrende kæreste; “…der er ikke noget underligt i, at dommeren lægger 5 minutter til som overtid – det er en VM-standart. Ved EM lægges der altid 3 minutter til som overtid – sådan er det bare!”

Aij men hold nu op … – jeg bli’r så træt i mit hoved!

Nå, men geniet skulle jo heldigvis på toilettet af og til under kampen – og hvis man ser bort fra ham, så var det altså en ganske hyggelig aften fyldt med sang og glade mennesker.
Byens islændingene kom også forbi og bidrog til festen og fik stående klapsalver ved ankomsten for deres drenges præstation lidt tidligere på dagen.

Ja, selv et par peruvianere havde fundet vejen forbi James Joyce og tog det hele med godt humør, skål og skulderklap.

Dét er vel en form for kærlighed!?

Måske er jeg alligevel nok lidt hooked på det der fodboldfest i det offentlige rum – med eller uden genier …

Kh.