-
Metamanden i aflastning
Henrik, jeg ved godt, at du formentlig lige nu sidder og pudser glorien (eller hjelmen om man vil …) og mener, at du har “taget en for holdet” ved at tage Metamanden med på drengetur …Men sandheden er, at du med denne “gestus” på finurlig vis også fik gjort dig fortjent til en plads på Lene-Lenes “legeplads” … Torsdag morgen blev Metamanden pakket i bilforhandlerens autocamper og sendt på forlænget “aflastningsweekend” til Østrig. Bilforhandleren, aka Henrik, syntes åbenbart, at Metamanden trængte til luftforandring, så han havde pakket autocamperen med alt, hvad en Meta-superhelt kan få brug for, og måske lidt ekstra dieselolie … Tak for det … Allerede fredag formiddag…
-
Tak er kun et fattigt ord
For fem år siden udgav jeg dette indlæg om Belgiens sødeste Mamie – I går lukkede Mamie desværre sine øjne for sidste gang og verden er blevet en stor personlighed og historiefortæller mindre. Jeg tænker derfor, at det er på sin plads at sende Mamie en sidste tak for at have beriget mit liv. Hvil i fred. *** Jeg har gennem de seneste 6 uger været “hjemmesygeplejerske” for måske nok Belgiens sødeste ældre lille dame – vores nabos 85-årige Mamie – mens hendes egen familie er på ferie et sted, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre at have Mamie med i forhold til de udfordringer, Mamie har med sit…
Du vil muligvis også synes om
Nogle gange er det lidt som at være med i en scene i Matador
Lille menneskebarn
Jeg mødte en dame
-
Jeg har gjort noget …
I mandags gjorde jeg noget, som umiddelbart kan placere mig i rollen som enhver lærers og skoleinspektørs mareridt … Jeg ved det faktisk ikke helt? Men jeg skrev en lang mail til formanden for “Udvalget om Uddannelse” i det fransktalende parlement i Bruxelles, samt den skoleansvarlige og 1. rådmand i kommunen, hvor vi bor (én og samme person, som jeg herefter blot benævner “Monsieur”!) Jo, han er tilfældigvis også vores udlejer, men det kan jeg ikke tage mig af lige nu – jeg ved bare, at han ved og har en mening om, hvordan tingene bør være (også selv om yngstepigen går i skole i nabokommunen), for…
Du vil muligvis også synes om
Velkommen til den rummelige udgave af den franske skole i Belgien…
Mig og min Lafont
En hel uge uden hende her…
-
Nogle gange er det lidt som at være med i en scene i Matador
Jeg føler mig lidt henledt til Korsbæk, når jeg passerer det her hus ikke så langt fra vores hjem i Bruxelles – altså bort set fra at dette hus ikke hedder “Tøjhuset” og heller ikke har været med i “Matador” – men der er alligevel noget over farven og formen. Faktisk er der flere ting hernede, der minder mig om noget, der kunne have været en “scene” i Matador. Vi kom hertil som de fremmede, der ikke rigtig kunne sproget eller kendte til kulturen i denne lille del af Bruxelles, som viste sig at være en af de finere dele af byen. Vi blev accepteret og taget til “nåde”, for…
Du vil muligvis også synes om
Au revoir Primaire – Bonjour Secondaire
Jeg mødte en dame
Når en ikke-fodboldfan går til fodboldfest…
-
(K)ærlighed til og fra Volkswagen
Forleden dag sagde Googlemanden; “Jeg fornemmer, at der er et blogindlæg på vej fra Lene-Lene!” Egentlig havde jeg ikke selv tænk på at skrive et indlæg om det – men da han foreslog det, fik jeg alligevel lyst til at skrive lidt igen. På samme vis som Googlemanden købte et hus til mig i DK, fordi han ikke længere gad høre på, at jeg savnede lakridser og bløde opvaskebørster, da vi boede i Bruxelles – så gad han sidste sommer heller ikke høre mere på mine frustrationer over den lysende motorlampe i svigerfars gamle VW Touran – som jeg havde overtaget – for ikke at tale om mit brok over…
-
Den dag belgierne blev introduceret for en lille bid af Danmark
For nogle år siden, mens vi stadig boede i Bruxelles, udgav jeg dette blogindlæg om skolernes vinterferie og dertilhørende udklædningsfest for de mindste skolebørn i Belgien. Og i anledning af, at det snart er Fastalavn her i Danmark, kan det vist godt tåle en genudgivelse … *************** Den dag Belgierne blev introduceret for en lille bid af det danske samfund I næste uge er det skolernes vinterferie her i Bruxelles – eller “Congés de Carnaval” som det også hedder hernede. Og ligesom man i Danmark holder fastelavn, klæder sig ud og slår katten af tønden, så holder man i Belgien også en lille udklædningsfest for børnene i de mindste…
-
Genudgivelse af mit allerførste blogindlæg
Jeg har været i gang med at opdatere bloggen lidt og faldt i den forbindelse over mit allerførste blogindlæg fra vores tid i Bruxelles … Og min antagelse dengang om, at alle mærkværdighederne ved at bo i Bruxelles med tiden ville blive en naturlig del af hverdagen holdt stik – i hvert fald hvad angår de fleste af dem …. Altså lige ud over bureaukratiet (…) og det med skolerne og deres pædagogik – eller mangel på samme – for det lærte jeg aldrig, og jeg kommer nok heller aldrig til det… (Der kan læses mere om de oplevelser i nogle af mine andre indlæg fx. her og her ) …
