-
(K)ærlighed til og fra Volkswagen
Forleden dag sagde Googlemanden; “Jeg fornemmer, at der er et blogindlæg på vej fra Lene-Lene!” Egentlig havde jeg ikke selv tænk på at skrive et indlæg om det – men da han foreslog det, fik jeg alligevel lyst til at skrive lidt igen. På samme vis som Googlemanden købte et hus til mig i DK, fordi han ikke længere gad høre på, at jeg savnede lakridser og bløde opvaskebørster, da vi boede i Bruxelles – så gad han sidste sommer heller ikke høre mere på mine frustrationer over den lysende motorlampe i svigerfars gamle VW Touran – som jeg havde overtaget – for ikke at tale om mit brok over…
Du vil muligvis også synes om
Jeg har to vidner…
Mig og min Lafont
Det var jo næsten forudsigeligt (opfølgning på i går)
-
Den dag belgierne blev introduceret for en lille bid af Danmark
For nogle år siden, mens vi stadig boede i Bruxelles, udgav jeg dette blogindlæg om skolernes vinterferie og dertilhørende udklædningsfest for de mindste skolebørn i Belgien. Og i anledning af, at det snart er Fastalavn her i Danmark, kan det vist godt tåle en genudgivelse … *************** Den dag Belgierne blev introduceret for en lille bid af det danske samfund I næste uge er det skolernes vinterferie her i Bruxelles – eller “Congés de Carnaval” som det også hedder hernede. Og ligesom man i Danmark holder fastelavn, klæder sig ud og slår katten af tønden, så holder man i Belgien også en lille udklædningsfest for børnene…
Du vil muligvis også synes om
Undskyld, er der en voksen tilstede?
(K)ærlighed til og fra Volkswagen
Mandag morgen…
-
Genudgivelse af mit allerførste blogindlæg
Jeg har været i gang med at opdatere bloggen lidt og faldt i den forbindelse over mit allerførste blogindlæg fra vores tid i Bruxelles … Og min antagelse dengang om, at alle mærkværdighederne ved at bo i Bruxelles med tiden ville blive en naturlig del af hverdagen holdt stik – i hvert fald hvad angår de fleste af dem …. Altså lige ud over bureaukratiet (…) og det med skolerne og deres pædagogik – eller mangel på samme – for det lærte jeg aldrig, og jeg kommer nok heller aldrig til det… (Der kan læses mere om de oplevelser i nogle af mine andre indlæg fx. her og her ) …
-
Tak er kun et fattigt ord
For fem år siden udgav jeg dette indlæg om Belgiens sødeste Mamie – I går lukkede Mamie desværre sine øjne for sidste gang og verden er blevet en stor personlighed og historiefortæller mindre. Jeg tænker derfor, at det er på sin plads at sende Mamie en sidste tak for at have beriget mit liv. Hvil i fred. *** Jeg har gennem de seneste 6 uger været “hjemmesygeplejerske” for måske nok Belgiens sødeste ældre lille dame – naboens 85-årige Mamie – mens hendes egen familie, er på ferie et sted, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre at have Mamie med. Mamie kan mange ting selv, men hun…
Du vil muligvis også synes om
Når en ikke-fodboldfan går til fodboldfest…
Good Vibe
Jeg mødte en dame
-
Når man er flyttet hjem igen
***** Vi har nu boet i Fredericia i en måneds tid og det er rart at være hjemme igen – selv om jeg havde forsvoret, at jeg aldrig (som i A-L-D-R-I-G) skulle bo i Jylland. Jeg er fra Sjælland og der skulle jeg tilbage til … Men ok, det her er så lidt Jylland, som det næsten kan være, hvis det ikke skal være Fyn – og på Fyn vil Googlemanden under ingen omstændigheder bo! (Så er det jo lidt komisk, at han ikke er kommet med hjem til Danmark endnu, men er blevet i Belgien … – men det er vist noget med noget arbejde, siger han ….:)…
Du vil muligvis også synes om
No need of spoken words
Pludselig var der noget, der gav mening
Det blev jeg jo så ikke klogere af…
