-
Den dag belgierne blev introduceret for en lille bid af Danmark
For nogle år siden, mens vi stadig boede i Bruxelles, udgav jeg dette blogindlæg om skolernes vinterferie og dertilhørende udklædningsfest for de mindste skolebørn i Belgien. Og i anledning af, at det snart er Fastalavn her i Danmark, kan det vist godt tåle en genudgivelse … *************** Den dag Belgierne blev introduceret for en lille bid af det danske samfund I næste uge er det skolernes vinterferie her i Bruxelles – eller “Congés de Carnaval” som det også hedder hernede. Og ligesom man i Danmark holder fastelavn, klæder sig ud og slår katten af tønden, så holder man i Belgien også en lille udklædningsfest for børnene…
-
Genudgivelse af mit allerførste blogindlæg
Jeg har været i gang med at opdatere bloggen lidt og faldt i den forbindelse over mit allerførste blogindlæg fra vores tid i Bruxelles … Og min antagelse dengang om, at alle mærkværdighederne ved at bo i Bruxelles med tiden ville blive en naturlig del af hverdagen holdt stik – i hvert fald hvad angår de fleste af dem …. Altså lige ud over bureaukratiet (…) og det med skolerne og deres pædagogik – eller mangel på samme – for det lærte jeg aldrig, og jeg kommer nok heller aldrig til det… (Der kan læses mere om de oplevelser i nogle af mine andre indlæg fx. her og her ) …
Du vil muligvis også synes om
Et æble om dagen
Det blev jeg jo så ikke klogere af…
Kan man få en erklæring på det?
-
Tak er kun et fattigt ord
For fem år siden udgav jeg dette indlæg om Belgiens sødeste Mamie – I går lukkede Mamie desværre sine øjne for sidste gang og verden er blevet en stor personlighed og historiefortæller mindre. Jeg tænker derfor, at det er på sin plads at sende Mamie en sidste tak for at have beriget mit liv. Hvil i fred. *** Jeg har gennem de seneste 6 uger været “hjemmesygeplejerske” for måske nok Belgiens sødeste ældre lille dame – naboens 85-årige Mamie – mens hendes egen familie, er på ferie et sted, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre at have Mamie med. Mamie kan mange ting selv, men hun…
Du vil muligvis også synes om
Nogle gange er det lidt som at være med i en scene i Matador
Au revoir Primaire – Bonjour Secondaire
Lille menneskebarn
-
Når man er flyttet hjem igen
***** Vi har nu boet i Fredericia i en måneds tid og det er rart at være hjemme igen – selv om jeg havde forsvoret, at jeg aldrig (som i A-L-D-R-I-G) skulle bo i Jylland. Jeg er fra Sjælland og der skulle jeg tilbage til … Men ok, det her er så lidt Jylland, som det næsten kan være, hvis det ikke skal være Fyn – og på Fyn vil Googlemanden under ingen omstændigheder bo! (Så er det jo lidt komisk, at han ikke er kommet med hjem til Danmark endnu, men er blevet i Belgien … – men det er vist noget med noget arbejde, siger han ….:)…
Du vil muligvis også synes om
Vi har været hos tandlægen
Det blev jeg jo så ikke klogere af…
Den, der ler sidst, ler bedst …
-
Fra 100 til zero
* * * * * Jeg tror ikke, der er nogen, der går gennem livet uden skuffelser af en eller anden art. Og vi forsøger også på bedste beskub at ruste vores børn til at tackle netop det, at livet byder på både op- og nedture, hvad end man vil det eller ej. Men derfor er det alligevel hjerteskærende at se sit barn nedsmelte og gå fra + 100 til zero i løbet af et enkelt blink med øjnene … I mandags skrev yngstepigens skole, at de inden for et par dage ville sende et brev til de elever, der skal tilbage til skolen i dette skoleår. De…
Du vil muligvis også synes om
Et æble om dagen
Jo, jeg elsker Belgien og Bruxelles …
Det var jo næsten forudsigeligt (opfølgning på i går)
