Velkommen til den rummelige udgave af den franske skole i Belgien…

… eller noget …

Som tidligere nævnt er den franske skole her i Belgien nok det, man med danske øjne vil kalde for “den Sorte Skole” – og det har jeg skrevet en masse om tidligere …

Selvfølgelig er der da forskel fra skole til skole – og ikke mindst fra kommune til kommune – på hvordan, børnene behandles og hvilke Gyldne regler, der er gældende.
Men grundprincippet i skolesystemet hernede er, at børn går i skole fra 1.-6. klasse (6-11 år) i det der hedder L’école Primaire (grundskolen) og så derefter fra 1.-6.(7.) klasse (12-17/18 år) i det der hedder L’école Secondaire (gymnasiet).
Og her ser jeg så helt bort fra, at børnene jo faktisk starter i før-skole, kaldet L’école Maternelle, allerede når de er 3 år!

For at få adgang til L’école Secondaire skal eleven bestå sine eksamener i 6. klasse Primaire (under ét betegnet “Le CEB”)
Der er dog enkelte undtagelser – altså skoler, der gerne vil modtage elever, som ikke nødvendigvis har bestået alle deres eksamener under CEB – men oftest bliver eleven i L’école Primaire og tager 6. klasse igen.

Hvis en elev, som ikke har bestået den samlede CEB i L’école Primaire alligevel optages på L’école Secondaire, så henvises eleven som oftest (regelsættet herfor er dog lidt uklart for alle parter – inkl. skolens ledelse) til det, der i daglig tale betegnes Secondaire Différenciée (1.D), hvor de får en ny mulighed for at bestå deres samlede CEB.
Elever der har bestået deres CEB på L’école Primaire kommer i Secondaire Commune (1.C).
Er det kun en enkelt eksamen under den smlede CEB, som ikke er bestået i L’école Primaire, så kan eleven godt komme i Secondaire Commune – men det afgør skoleinspektøren ved indskrivning til Secondaire.

Lykkedes det året efter for en elev i 1.D at bestå sin CEB, så kommer eleven over i 1.C og følger derefter “normalen” lidt forsinket.
Består eleven ikke sin CEB i 2. forsøg, så fortsætter eleven i 2.D, som så er sidste chance for at bestå CEB – Hvis ikke, så henvises eleven til Professionelle (3.-7.P) – altså i en alder af 14-15 år henvises elever til det der på dansk svarer til Erhvervsskole!

Men hvis en elev i 1.C ikke består sine eksamener, så kan eleven enten gå i 1.C igen, eller komme videre i 2.C+S (Supplentaire), hvor der gives ekstraundervisning – og eleven følger altså dermed sin linje med lidt ekstra hjælp – for det er ikke muligt at gå fra C til D. Består eleven ikke 2. C eller 2. C+S, så henvises eleven også til Professionelle.

Jeg skal ikke gøre mig alt for klog på, hvordan det er i Danmark nu – for det er flere år siden jeg har været bosiddende i Danmark og havde børn i den danske folkeskole – men jeg tænker, at der godt nok er meget mere “passe-ind-i-kassen” hernede …!

Og allerede i marts måned skulle vi forældre tage stilling til, hvad der skal ske med vores børn efter sommerens eksamener i L’école Secondaire:

1. Mit barn har bestået (C/D) og fortsætter (C) – (det kan jeg jo selvsagt ikke svare på endnu – men det ville da være dumt ikke at fortsætte, hvis hun har bestået?)
2. Mit barn har ikke bestået (C/D) og gentager (C) eller fortsætter (D/P) – (det kan jeg sjovt nok heller ikke svare på endnu – vil nok foretrække mulighed 3…?)
3. Mit barn har ikke bestået (C) men fortsætter i C+S – (det ved jeg ikke endnu – men hun (og vi) vil da nok foretrække, at hun følger sin linje med evt. ekstraundervisning, hvis behov?)
4. Mit barn forlader skolen lige meget hvad – (øhhh, er det en mulighed – og i så fald, hvad så? Belgien har jo den der regel om, at børn kun kan skifte skole hvert 2. år – da klasserne “hænger sammen” 1-2, 3-4, 5-6?)

Dokumentet skulle afleveres senest 1. april, stod der – men den 16. marts fik børnene en mundtlig reprimande og seddel med hjem om, at det simpelthen var for ringe, at der kun var 7 elever der havde afleveret – og at det der med den 1. april var en fejl – der skulle have stået 14. marts.

Godt, så fik vi det på plads – og så kender vi Belgien igen …

Men selv om ældstepigens skole er en af de lidt mere rummelige her i kommunen (i hvert fald på papiret – den har spor D og endda lærere, der er i besiddelse af noget der kunne minde om humoristisk sans), så er der altså også noget, som stikker helt af for dem – i hvert fald set med mine øjne …

Skolen har et max på 15 elever i klasserne, fordi netop denne skole samarbejder med og modtager elever fra ordblindeskolen i Bruxelles – og elever der kommer derfra er ikke vant til store klasser.

“Hak” ved det – Lav klassekvotient kan være godt for mange – uanset om du er ordblind eller ej!

Men …, hvis en elev en dag fx har glemt sin passer eller vinkelmåler til matematiktimerne (og derfor ikke har orden i sit materiale og sine arbejdsredskaber, som vi forældre jo har skrevet under på, at eleven selvfølgelig altid vil have i orden), så ekskluderes eleven fra det pågældende fag den dag og “placeres” i en af de andre klasser … Det er op til les educateures at afgøre, hvilken klasse eleven skal eskorteres hentil.
Eleven får altså derfor ikke mulighed for at følge undervisningen i sin egen klasse, førend det der med vinkelmåleren eller passeren – eller hvad det nu måtte være – er bragt i orden …  (nogle lærere praktiserer dette oftere end andre!)

Dette fænomen gjorde sig også gældende ved eksamen her i juni måned, hvor en elev fra 5. blev eskorteret over i 1.C1 (ældstepigens klasse) grundet noget med en fyldepen eller mangel på samme… – og altså derfor har dumpet sin eksamen i det fag! (Velkommen til re-eksamen 1. skoledag efter sommerferien!)
Og jeg ved fra ældstepigen, at dette eksluderings-show praktiseres hver dag hele året – og endda ofte flere gange om dagen… – Måske de skulle tænke ud af boksen – eller i det mindste ind i en anden boks…!?

Nå, men det meste af juni måned er gået med eksamener for alle klasser (også for de små i L’école Primaire) – og i mandags, den 25. juni klokken 16:00, var dagen, hvor vi ville finde ud af, hvordan det egentlig stod til med vores børn i L’école Secondaire.
Eller rettere, det troede vi var dagen… eftersom vi har modtaget tre skrivelser fra skolen om det med overskriften Lundi  25. juin à 16:00.
Det viste sig bare ikke at være korrekt – og den undrende skolesekretær kunne så fortælle os alle, at det altså først var tirsdag den 26. juni klokken 14:00!

Ok, men når nu I bruger så meget krudt på at sende de her breve ud til os – ku’ I så ikke lige gøre jer den ulejlighed at tjekke datoerne?
Det ville bare gøre det hele så meget nemmere for os at manøvrere rund i!

Nå, men vi prøvede lykken igen tirsdag – og så skal jeg da ellers lige love for at “le chaos” blev fuldendt.

Klokken 1 minut (ÉT minut) i 14:00 fik vi alle udsendt en elektronisk tidsplan, hvor vi kunne skrives os på, hvis vi ønskede at tale med bestemte lærere…  – Dog skulle alle elever først forbi deres klasselærer, som ville udlevere le bulletin scolaire (den fysiske karakterbog) for hele året sammen med prøveresultaterne og de personlige kommentarer vedrørende bedømmelsen af prøverne.
Og så kunne man ellers derefter valfarte rundt til de andre lærere og få udleveret ekstramateriale, såfremt der var eksamener, man ikke havde bestået og derfor ville få hjemmearbejde i sommerferien til aflevering 1. skoledag efter ferien.

Vi kan være helt enige om, at der ikke er særlig meget der kommer af sig selv, og at man skal yde og gøre en indsats for at opnå noget – ikke mindst forberede sig og læse op på pensum.

Men nu kommer så det mest tragikomiske af det hele –
På 1. årgang – spor C – er omkring 90 % procent af eleverne dumpet i matematik – samme lærer!
Og la madame har så besluttet, at ALLE hendes elever skal have hjemmearbejde i sommerferien (også dem, der har bestået) – 109 sider til aflevering 1. skoledag kl. 09:00.

Derudover har hun givet den samme personlige kommentar til bedømmelsen af alle eleverne – (også til dem der har bestået):
“Du kan ikke retfærdiggøre dit arbejde – det er virkelig mangel på omtanke!“

Godt – Det kan hun jo til en vis grad have ret i – nogle gange kunne man formentlig godt have gjort mere ud af det – Og her i huset er holdningen også, at man bliver tiden ud og forsøger at gennemlæse og rette eventuelle fejl – ikke noget med at gå før tid!

Men skal vi lige være enige om, at hvis omkring 90 % af hendes elever er dumpet – hvem er det så, der også kan have en udfordring med at retfærdiggøre sit arbejde?

Er det eleverne eller den der har forsøgt at formidle budskabet i løbet af året?

Jeg spørger bare – og henviser i øvrigt til, at alle forældre den 16. januar i år blev indkaldt til “undskyldningsmøde” i rådhussalen, fordi vores børn på daværende tidspunkt havde haft 73 fritimer (bl.a. i matematik – men ikke kun) fra 1. september til 22. december … (det stoppede dog herefter) – og derudover er der elever, der måske også jævnligt har været ekskluderet …?

Jeg vil dog lige skynde mig at sige – til matematiklærerens forsvar – at den dag en af drengene fra klassen tog ældstepigens stiftblyant, tyggede den i stykker og derefter puttede den op mellem ballerne på sig selv, der var dem ham, og ikke ældstepigen, der blev ekskluderet –
Ret skal være ret (og hun fik lov at låne en blyant af læreren)!

Men hvad havde hun egentlig forestillet sig? At det ville være dejligt, hvis hendes elever var noget bedre?

Øh ja, det ville det da ganske givet… –

Men når undervisningsministeriet gennemgår prøveresultaterne fra denne skole, tænker de da forhåbentlig, at der er potentiale for en skole-hjem-samtale med denne lærer!?

Og her er jeg glad for, at jeg tilsyneladende ikke er den enste forælder, der er træt af at sidde og flå tænderne ud på mig selv i frustration over “systemet” – for det oplevede jeg med egne øjne og ører i tirsdags, da en anden forælder på vej ud ad døren sagde;

“Hvad er egentlig problemet her? – Au revoir!”

Spørgsmålet er så bare, om de reelt også siger det højt nok – eller det blot er os danskere, der fortæller dem, at deres måde at gøre tingene på ikke nødvendigvis er den eneste og mest korrekte måde.

Sidst Googlemanden var med til sådan en samtale (på L’école Primaire), var jeg ved at blive kvalt i min egen hjertebanken – men efterfølgende var der vist ingen, der var i tvivl om, hvad han havde sagt, hvad han havde tænkt sig at gøre  og ikke mindst, hvad han forventede, at de ville gøre fremover.

Formentlig kommer der også til at ske noget i denne her situation! Bare ikke noget vi bliver involveret i – for det vil for dem være lig med at indrømme (og tabe ansigt) – og det bruges ikke hernede!
Hernede er der stone face over for elever og forældre (det er her, jeg som regel mister en tand eller to!) – Men der er dog alligevel handling bagved – siger min erfaring mig fra yngstepigens skole (og lige det er faktisk ikke så ringe endda!)

Fik jeg i øvrigt nævnt, at det samlede antal elever i D-sporet er højere end det samlede antal af elever i C-sporet? (ellers kan I betragte det som bonus-info!)

Og til mit spørgsmål om, hvordan det egentlig hænger sammen, så er svaret; “Sådan har det altid været! Der er flere elever, der har behov for at prøve igen end der er elever, der kommer igennem første gang!“

Nå ok, jamen så skal vi da endelig ikke ændre noget ved det … – hvis det altid har været sådan …

Aiiijj, men jøsses!! – Er der ikke en voksen til stede?

Og så er vi tilbage ved det Googlemanden jævnligt siger til mig; “Lene, du må aldrig gå ud fra, at det skal give mening!“

Nej, men det ville bare være så pokkers dejligt, hvis det gjorde!

Og til ældstepigen herhjemme, der trods bestået og adgang til 2.C alligevel skal lave 109 siders matematik;
“Sæt igang, min pige – du kunne måske risikere at få noget ud af det! Og det er vist bedre at få en ‘endefuld’ nu end om et år…!

Og husk, hvis jeres matematiklærer ikke mener, at det er fyldestgørende arbejde, I har lavet i sommerferien, så er der “no more” kort skoledag om onsdagen til næste år. Det sagde hun nemlig i tirsdags – og det vil samtidig få indflydelse på jeres årskarakter til næste år….”

Jøsses …

NB. med hensyn til det med den humoristiske sans hos enkelte lærere (eller måske bare én enkelt lærer), så sagde ældstepigens science- og geografilærer en dag ud i klassen – henvendt til ældstepigen; “Du må altså sige til, hvis vi er for strenge ved dig – du kommer jo fra nord, hvor eleverne har noget at skulle have sagt – har jeg hørt…”

Haha… 🙂

God sommer herfra!

Kh.