Good Vibe

Jeg er helt høj!

Mindstepigen og jeg har været til møde på mindstepigens nye skole.

Det er ingen hemmelighed, at vores yngste ikke ligefrem passer ind i den almindelige fransk-belgiske skole (nogen vil måske kalde det “den sorte skole”), hvor fokus ligger på at være perfekt og ydmyg, og hvor børnene helst skal kunne tingene, inden de starter.
Derfor måtte der simpelthen ske noget nu, så hun igen kunne finde melodien – og ikke blot bare gøre tingene, fordi det bliver sagt eller der står en og RÅBER det ind i hovedet på børnene!

Selvfølgelig er det yderst vigtigt, rart, effektivt m.m., at børn også gør, hvad der bliver sagt, fordi de jo netop er børn, der er i gang med at lære og har brug for at blive guidet. Men alt med måde –  og der må godt være mening med galskaben – og ikke mindst må det gerne bidrage til børnenes egen tankevirksomhed og eftertænksomhed!

Og netop derfor har vi været på besøg på en “cirkusskole”. Ikke en rigtig cirkusskole, men en skole hvor fokus ligger på børnenes well-being og hvor de forsøger at motivere børnene gennem leg og teater – og det ugentlige skoleskema indeholder derfor også såkalde “cirkustimer”, hvor de blandt andet lærer at regne og stave ved hjælp af at jonglere, gå på line m.m. – og der er max. 20 elever i hver klasse.

Skolen opfylder stadig lovkravet om timer, fag, faglighed og værdier – de tager bare udgangspunkt i nogle andre værdier – eller i hvert fald på en anderledes måde.

Og ved I hvad – mindstepigen var så betaget af det hele, at vi valgte at indskrive hende med det samme, så hun starter i sin nye klasse den 1. september, som også er første skoledag efter sommerferien!
Hun ville faktisk gerne være blevet derude resten af dagen – og sekretæren var da også lige ved at overgive sig, men mente dog alligevel, at det ville blive lidt kedeligt, når nu alle de andre børn stadig holdt ferie, og der kun var skolens personale og alle lærerne, som forberedte sig til næste skoleår.

“Mor, vi skal ikke sige Madame/Monsieur “Efternavn” til lærerne på den her skole – vi skal bare kalde dem ved fornavn – og jeg må selv bestemme hvilket tøj, jeg vil bruge til idræt og hvilken farve badehætte, jeg vil bruge til svømning – og der er kreative ting, vi kan lave i garderie (SFO)”

Ja, hun var vel nærmest i en form for lykkerus, da vi tog derfra – og jeg fornemmede, at noget af den “gamle” Bjørg var på vej tilbage – den Bjørg, som udforsker verden, prøver sig frem – prøver noget andet, hvis ikke det første lykkedes – og ikke er bange for at lave en fejl.
Kort sagt en pige, der lever efter Pippi-princippet: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt“

Og selv om moderen har modtaget en lang liste over alle de materialer, som børnene skal medbringe første skoledag, så er det hurtigt klaret – for på den her skole er der hverken krav om bestemte farver på tingene, mærker, eller antal af plastlommer …

Aiiiij men altså – What’s not to like?

Og hvorfor har vi så ikke set den her skole noget tidligere? – Ja, det er såmænd fordi, den ikke ligger i den kommune vi bor i, ikke er en “helt almindelig skole” (selv om den er lige så kommunal, som den anden skole hun har gået på de sidste to år) og derfor ikke popper op, når vi har søgt på “skole”(også selv om vi har søgt vidt og bredt uden for vores bopælskommune!) – men fordi jeg tilfældigt blev gjort opmærksom på dens eksistens.

Jeg kan næsten ikke vente med at skrive “Au revoir!” til den tidligere skole og meddele dem vores beslutning 🙂

Ha’ en dejlig onsdag!

Kh.