Mig og min Lafont

Reklame

Se hvad postmand-Pierre har været med til mig!
Noget som for de fleste af os bliver mere og mere uundværligt, jo ældre vi bliver.

Selv om jeg i lang tid har været af den overbevisning, at det ikke ville komme til at gælde sådan for alvor for mig, så er det jo en realitet, at mange af os har behov for en “hjælpende hånd” hen ad vejen.

Jeg er bare ikke rigtig nået der til i mit hovede endnu, hvor brillen skal være en fast del af mit ansigt … – Den har dog været et nødvendigt onde ved tv’et de sene aftentimer og som læsebrille på bordet ved siden af sengen den senere tid – men så var det heller ikk’ værre, vel!?

Det er ikke fordi, jeg synes briller er grimme – tvært i mod, så er der mange ret så fede briller – men det er nok mere fordi, jeg i virkeligheden skal overvinde mig selv og det dér med at placere en relativ stor genstand lige midt i ansigtet, som så skal blive der, hvis det hele skal give en dybere mening.

Det er altså heller ikke fordi, jeg føler mig specielt “ældre” (bevares, der er da kommet en del rynker til rundt om øjnene de senere år – og dem kan jeg da virkelig selv få øje på nu, hahaha) – men nogle gange er det, der står med småt bare ikke stort nok!
Og det ville da være fantastisk, hvis bogstaverne blev stående pænt mellem hinanden i stedet for, at mine øjne skal flakse rundt for at indfange dem… – Lidt ligesom at hente to børn i samme institution – Når du (tror du) har styr på det første barn og er igang med at indfange det næste, så løber det første væk igen…
Sådan har jeg det med små bogstaver!
Og så ser det bare åndsvagt ud, når jeg står og flytter armen frem og tilbage for at finde ud af, hvad det egentlig er, der står på fx. en varedeklaration eller en vaskeanvisning – i flere tilfælde er jeg simpelthen blevet nødt til at opgive at tyde det og så bare satse på, at det hele nok skal gå …

Men det behøver jeg ikke længere – For jeg kender Ann, og det er jeg faktisk ret glad for.

Ann er optiker og mega god til det der med hvilke øjne, der har behov for hvad.
Oven i købet har hun sin egen butik, hvor man ikke lige finder det, alle de andre har, men derimod træder ind i en verden af “alt det de andre ikke har”!

Så skulle der være andre end mig, der er havnet i en situation, hvor motorvejsskilte mest af alt minder om abstrakt kunst, indtil man har passeret den afkørsel, hvor man skulle have været af (det gælder så kun i dagtimerne for mig, for i mørke er jeg nærmest blind) eller man kommer yoghurt i kaffen i stedet for mælk, så kan jeg varmt anbefale at besøge Ann og “ATse Optik” i Holbæk.

Jeg er ret sikker på, at hun kan hjælpe og få Jer til at føle, at I får én på opleveren … –

Selv er jeg imponeret over, at jeg igen er i stand til både at se skarpe kanter og små bogstaver – og så tilmed i HD-kvalitet – når jeg kigger gennem disse fine af slagsen fra Lafont.

Aij men altså … what’s not to like 😉

Tak Ann! Jeg er ret glad for min nye brille – men stadig ikke helt god til de der brille-selfies, hahaha…. (derfor; fotocredit: yngstepigen)

Kh.