Det unikke
-
Tak er kun et fattigt ord
For fem år siden udgav jeg dette indlæg om Belgiens sødeste Mamie – I går lukkede Mamie desværre sine øjne for sidste gang og verden er blevet en stor personlighed og historiefortæller mindre. Jeg tænker derfor, at det er på sin plads at sende Mamie en sidste tak for at have beriget mit liv. Hvil i fred. *** Jeg har gennem de seneste 6 uger været “hjemmesygeplejerske” for måske nok Belgiens sødeste ældre lille dame – vores nabos 85-årige Mamie – mens hendes egen familie er på ferie et sted, hvor det desværre ikke kan lade sig gøre at have Mamie med i forhold til de udfordringer, Mamie har med sit…
-
Når en ikke-fodboldfan går til fodboldfest…
I går var vi til VM-arrangement på “James Joyce” i Bruxelles – som i anledning af sommerens VM i bold er omdannet til danskerbar. Ikke fordi ejeren, Steve, som sådan har noget med Danmark at gøre – Men efter at han sidste efterår viste nogle af Danmarks kvalifikationskampe for en del af Bruxelles danskere, blev han så betaget af den danske roligan-mentalitet og hele atmosfæren omkring, at han efterfølgende erklærede, at hvis Danmark kvalificerede sig til VM, så ville han omdanne baren til Danskerbar i rød-hvide farver og spille de danske slutrundesange fra Re-Sepp-ten til Helmig de dage, hvor Danmark skal spille –Og hvis man er iført en…
-
Nogle gange er det lidt som at være med i en scene i Matador
Jeg føler mig lidt henledt til Korsbæk, når jeg passerer det her hus ikke så langt fra vores hjem i Bruxelles – altså bort set fra at dette hus ikke hedder “Tøjhuset” og heller ikke har været med i “Matador” – men der er alligevel noget over farven og formen. Faktisk er der flere ting hernede, der minder mig om noget, der kunne have været en “scene” i Matador. Vi kom hertil som de fremmede, der ikke rigtig kunne sproget eller kendte til kulturen i denne lille del af Bruxelles, som viste sig at være en af de finere dele af byen. Vi blev accepteret og taget til “nåde”,…
-
Jeg mødte en dame
Egentlig sad jeg bare og nød stilheden og morgensolen på den lille bænk, mens jeg ventede på sporvognen, da en ældre dame kom forbi.Jeg har set hende før – når hun er kommet trækkende med sin lille indkøbsvogn til og fra det lokale marked – men jeg har aldrig snakket med hende. Hun stod et stykke tid med sammenknebne øjne og kiggede på skærmen over afgangstider.Så rykkede hun lidt nærmere og forsøgte at skærme noget mere af for solen, men det hjalp hende ikke – hun kunne stadig ikke se, hvad der stod på skærmen.Faktisk stod der heller ingenting – der var bare “sort skærm”. Hun spurgte forsigt,…
-
Good Vibe
Jeg er helt høj! Mindstepigen og jeg har været til møde på mindstepigens nye skole. Det er ingen hemmelighed, at vores yngste ikke ligefrem passer ind i den almindelige fransk-belgiske skole (nogen vil måske kalde det “den sorte skole”), hvor fokus ligger på at være perfekt og ydmyg, og hvor børnene helst skal kunne tingene, inden de starter.Derfor måtte der simpelthen ske noget nu, så hun igen kunne finde melodien – og ikke blot bare gøre tingene, fordi det bliver sagt eller der står en og RÅBER det ind i hovedet på børnene! Selvfølgelig er det yderst vigtigt, rart, effektivt m.m., at børn også gør, hvad der bliver sagt,…