Hverdagen

Det blev jeg jo så ikke klogere af…

 

Min forventning om at yngstebarnet ville få sin matematikmappe med hjem til en “ommer” i går eftermiddag med hensyn til “orden” blev indfriet – hak ved det!

 

Men jeg havde dog regnet med, at det ville være både papiret vedr. “M1 Calcul mental” og “Calcul mental M3”, jeg skulle prøve kræfter med én gang til – og ikke kun “M1 Calcul mental”… – eftersom jeg jo havde sat begge papirer under faneblad “M2”, som ifølge instruksen tilhører kategorien “Calcul mental”.
Altså må/skal “M3” sidde under faneblad vedrørende “M2”, men det må “M1” ikke …?

 

Nu er jeg så bare endnu mere forvirret – og jeg forstår faktisk slet ikke den lilla “advarselstrekant” kombineret med understregningen af overskriften?
Hvorfor flytter de ikke bare papiret til den korrekte plads, i stedet for at sende et 5 kilo tungt ringbind med hjem i en 9-årigs skoletaske én gang til?
Hvad får de ud af det? Jeg er hverken blevet klogere eller mere “modtagelig” for deres instrukser.

 

Min løsningsorienterede Googlemand mente dog allerede i weekenden, at det mest korrekte ville være at tage kopi af alle de papirer, der var tvivl om, og så sætte dem ind under samtlige faneblade for på den måde at ramme noget, der kunne tænkes at være korrekt …

 

Det vil jeg så gøre fremadrettet! (og sende en besked til regnskoven om, at vi har to store træer, som kan gå til formålet)

 

Det eneste der kan trøste en lille smule her er, at børnene heldigvis fik karakterbøger for første kvartal allerede i sidste uge – og at jeg dermed måske har en lille chance for at forbedre mig inden næste karaktergivning – og på den måde forsøge at undgå at min ordenssans eller mangel på samme…(?) rammer mit barn med negativ effekt?

 

Jeg har da lov at håbe!

 

 

Kh.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.