Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget – eller…

I mit sidste blog-indlæg var jeg lidt i tvivl om, hvad det der “afstraffelse” af skolebørn hernede egentlig går ud på, og hvad det skal gøre godt for? Men jeg har siden erfaret (via min yngste datter), hvilken positiv effekt noget af det kan have. Ikke at yngste datter (på daværende tidspunkt) havde stiftet bekendtskab med fænomenet “at være til afstraffelse” – (det skete nemlig først senere). Men derimod at nogen større drenge, som havde været efter hende på en noget hård måde, røg en tur op på kontoret hos “Madame Principale”.

Det er sådan her på skolen, at en del af “straffen” er, at de som har gjort noget dumt ved et andet barn efterfølgende skal sige “Hej” (“Bonjour/Salut”) til barnet hver gang de mødes. Derudover skal de også sørge for, at barnet har det godt – en slags Guardian Angels – resten af den tid, de er på skolen sammen. Tror nok, at yngste datter synes godt om den regel …

Yngste datters “møde med Madame Principale” derimod skete efter, at hun, sammen med en af drengene fra klassen, valgte at tage forskud på fredagens Halloweenfest allerede fra morgenstunden igår, torsdag. De rullede hinanden ind i toiletpapir ude på gangen foran klasseværelset. Og det gør man ikke ustraffet i den franske skole! De blev resolut sendt på kontoret begge to til skideballe og skammekrog.
Men som yngste datter sagde; “Så fik vi da mulighed for at lave vores lektier i fred og ro, for vi fik vores skoletasker med og skulle sidde med ryggen til hinanden ved hver sin pult ude på gangen foran kontoret”.

Jeg kunne så senere læse mig til, at de havde siddet ude på gangen foran Madame Principales kontor hele dagen – og ikke engang havde været til frokost (men lektierne var lavet).
Indrømmet, det var lidt svært at holde fokus i samtalen, da vi under aftensmaden snakkede om hændelsen, og om at det nok ikke havde været så godt, det der var sket (faderen var tydeligvis stolt). Og til spørgsmålet om yngste datter ville love, at dette ikke gentog sig, kunne hun ikke rigtig komme på andet end: “Tjaahharghh …?”
(Måske skal det også lige tilføjes, at yngste datters lærer gerne ville tale med mig under fire øjne, da hun skulle berette mig om hændelsen. Hun kunne nemlig ikke helt holde masken – men sagde, at hun var blevet nødt til at følge reglerne og sende dem på kontoret.)

Nå, men der var jo også lige de der skole-hjem-samtaler – og de gik egentlig fint. Der var ikke så meget nyt under solen – Begge piger arbejder for sagen og det går i den rigtige retning omend noget langsomt, hvad angår skriveprocessen. Men det er forståeligt nok, da fransk jo ikke lige er det letteste sprog at lære.
Og det der med at ældste datter nogle gange har lektier for på flamsk, det skyldes, at en af lærerne på et tidspunkt har spurgt, hvad nogle ting hedder på dansk, og derved fandt ud af, at der alligevel er nogle ligheder hist og pist mellem dansk og flamsk – og hvorfor så ikke give barnet en succesoplevelse engang imellem og muligheden for at score topkarakterer i flamsk. Se, det er jo en pædagogisk vinkel, der vil noget og samtidig rykker ved selvtilliden 🙂

Men yngste datters lærere ville dog gerne høre os, om vi evt. kunne svare på, hvorfor hun ofte blev vred og ked af det, når de om tirsdagen og om fredagende konfiskerede kiksene fra hendes eftermiddags-madpakke? Til dette måtte vi forældre lidt undrende spørge: “og hvorfor tager I kiksene fra hende lige tirsdag og fredag – men ikke mandag, onsdag og torsdag”?

Det er sådan, at børnene selv skal have noget spiseligt og noget at drikke med til eftermiddagspausen – det kan være alt lige fra en pakke ukogte pølser til karamelsnørebånd og brikjuice – du bestemmer selv (dog ikke chips og tyggegummi).
Men den regel gælder bare ikke om tirsdagen og om fredagen!! Om tirsdagen må de KUN have frugt med og om fredagen må de KUN have ét mælkeprodukt eller nogle grøntsager med.
Den regel kendte vi desværre ikke – og måtte pænt tilstå, at det var vores fejl.

Men når lærerne nu alligevel bruger tid på at sidde og skrive små beskeder i kontaktbogen om at yngste datter 1) har fået våde tæer i frikvarteret, fordi hun hoppede i vandpytter, 2) at hun en dag efter idræt valgte at tage bukserne omvendt på, så baglommerne var forrest, 3) at hun en dag kom for sent til time, fordi hun skulle på toilettet …, ja kunne de så ikke også lige have nævnt det med kiksene, i stedet for at gennemgå seancen uge efter uge?
Jeg må jo så også bare erkende, at barnet faktisk havde ret, da hun en dag malende beskrev, hvordan hun af læreren var blevet frarøvet sin kiks. Og det er jo så også derfor, at hun (fandt jeg ud af) har sidelommen på skoletasken fyldt med kiks og müslibar …

Nogle af Jer vil så sikkert sidde med spørgsmålet; “Hvorfor overhovedet give sine børn kiks med i skole?” Og til det kan jeg kun svare, at jeg er en blød (spelt)moder, der gjorde det, fordi mine børn fortalte om ALT det, de andre børn havde med af vafler, kager og chokolade til eftermiddagspausen – og hvor onde forældre vi var! (de havde bare glemt, at det ikke var om tirsdagen og om fredagen)

Med hensyn til det der med at yngste datter kom for sent til time efter at have været på toilettet, så er det sådan, at det eneste sted på skolen, hvor der er en håndvask, ja det er i stueetagen … Altså er det lidt upraktisk, når man har klasseværelse på 3. sal, og er opdraget til at vaske hænder efter toiletbesøg – det kan nemlig resultere i, at man kommer for sent til time og dermed får seddel med hjem.
Første gang jeg hørte om problematikken fra vores piger tænkte jeg, at der måtte være noget, de havde misforstået? Men da jeg endelig langt om længe kom ind på skolen (skulle jo til Skole-hjem-samtale) kunne jeg se, at der på gangen ved indgangsdøren hænger sedler, hvor skolen henstiller til, at alle børn har tisset af hjemmefra.
Godt, det har mine piger også gjort – men derfor er det altså hverken sikkert eller sundt, at de holder sig til klokken 15:30!

I dag er det den 30. oktober – solen skinner fra en skyfri himmel, det er 15 grader og efterårsferien her i Belgique starter klokken 15:30 – What’s not to like…?

Kh. Lene