Jeg har to vidner…

Der er nu gået lidt over en uge siden pigerne startede på hver deres nye skole og hverdagen atter meldte sig på banen.
Vi er så småt ved at være “inde i kampen” igen, men det har dog ikke været helt uden udfordringer, for det at starte på et nyt skoleår i ‘École Belgique’ er ikke bare lige… Og det er hér, at mine to vidner kommer ind i billedet!

Jeg har lige haft besøg af mine to navnesøstre og rejsebuddies fra DK til forlænget hygge-weekend i Bruxelles, og det var rigtig hyggeligt!
Men uden at fornærme nogen af dem, så kan jeg vist godt tillade mig at skrive, at de faktisk helt stod af, da ældstepigen i fredags kom hjem med henholdsvis ordensregler – som skulle underskrives af eleven samt forældrene – og materialelisten til 1. skoleår i ‘École Secondaire’. En liste over specifikke materialer som blot skulle være indkøbt, i orden og medbragt mandag morgen(!), hvis ikke eleven skulle udelukkes fra undervisningen.

Well, ældstepigen går jo stadig i skole i kommunen, hvor vi bor – hun er nu bare rykket til “overbygningen” sammen med de store – som så igen er på en helt anden skole – dog lidt tættere på vores bopæl – og er dermed også stadig underlagt de til tider mærkelige regler om bestemte farver, mærker og størrelser på alt fra ringbind til gymnastiksko.

Men eftersom ældstepigen jo har været i netop dét kommuneskole-system de seneste to år, så er det ikke noget, hun tager så tungt – hun blev kun en anelse træt (kan også bevidnes), da hun – efter udflugt til den nærmeste boghandel – stadig manglede at købe kalkerpapir, fordi hun ikke vidste, hvad det var …, og de ikke havde den historiebog, hun skulle bruge (og heller ikke kunne fortælle hende, hvor den evt. så kunne købes).
Til gengæld blev hun glad, da hun fandt ud af, hvad kalkerpapir kan bruges til – for så behøver hun jo ikke længere skrive de samme ting flere gange, som hun har været vant til på den tidligere skole – Nu kan hun “slå to fluer med et smæk” og undgå at blive sendt på kontoret i frikvarteret, fordi hun ikke er nået at blive færdig med opgaven inden timen er slut.

Men når det så er sagt, så er hun faktisk også rigtig glad for sin nye skole og klasse. De er kun otte elever i hendes klasse – seks drenge og to piger – og 11 elever i parallelklassen – så der er virkelig meget en-til-en og “kvalitetstid” (hvis man da ellers kan kalde en skoledag i ‘École Belgique’ for det?)

Og her er det jo så tankevækkende, at klassen for de elever, der ikke bestod deres 6. klasses-eksamen i juni måned er større end de to klasser tilsammen for de elever, der har bestået deres eksamen?
Hvem siger det mest om – eleven, eksamensformen eller den, der har forsøgt at formidle stoffet til eleverne?

På yngstepigens ‘École de Cirque’ er alt indtil videre stadig en “fryd for øjet” –
selv toiletforholdene!
“Mor, her skal vi ikke bruge “toiletkort” – vi skal bare række hånden op og spørge, om det er ok, at gå på toilettet nu!”
(Bemærk på billedet, at der på Cirkusskolen både er rigtige håndvaske, sæbedispenser, papirhåndklæder, skraldespand og handicaptoilet – uden for billedet hænger der endda også en varmluft-håndtørrer)

Jojo – Vi er meget begejstrede!!

Men så trumfede ældstepigen lige med; “I dag forsøgte jeg at vaske hænder i en tynd stråle koldt vand uden sæbe – for jeg havde ikke lige en 20-cent til hanen med varmt vand – og der er ikke nogen sæbe!”

What?? Der er simpelthen lavet møntindkast til varmtvandshanen – og ingen sæbe …

“Bienvenue à Secondaire!” (og husk at al sygdom registreres som ulovligt fravær!)

Derfor har vi her hjemme nu startet en lille indsamling af 20-cents … 🙂

Kh.