Mandag morgen…

I nat drømte jeg, at det var mandag morgen…
Men da jeg vågnede her til morgen, blev jeg alligevel en anelse skuffet!

Ikke fordi det med at det er mandag er forkert – for det er jo mandag i dag! Og det regner tilmed også i dag efter en lang periode med varme og tørke. Alt sammen noget jeg egentlig ret godt kan li’!
Men i drømmen var det pigernes første skoledag efter 10 ugers sommerferie. Noget jeg virkelig har set frem til!

Ikke fordi jeg ikke kan lide mine børn eller ikke kan lide at være sammen med dem – for det kan jeg faktisk godt, surprise – og sjældent har jeg da følt mig så levende som gennem de sidste mange uger med en teen og en teenager i huset 24/7…
Men mere fordi man som mor nogle gange også godt kan bruge et frikvarter, hvor man ikke behøver forholde sig til andre og andet end sig selv og sine egne behov – hvor man ikke nu, nu, NUUUUU…. behøver tage sig af, hvem der har tilladt sig at spise den sidste syltede rødbede, når der tilsyneladende var en anden, der gerne ville have haft den på sin (i øvrigt sidste rest af importeret dansk) leverpostej, men i øvrigt ikke lige magtede at stå op inden frokost og derfor nu er rimelig muggen over at der aldrig – A-L-D-R-I-G – er nogen her i huset, der tænker på andre end sig selv…. osv. osv. – Men i øvrigt heller ikke gider lette måsen og smutte ned og købe nogle flere syltede rødbeder!

For at citere min mand, så føles det ofte som “at være på en lang rejse med to små hundehvalpe” (Jeg er dog så heldig at det ofte føles som tre små hundehvalpe – men det ved han godt, siger han!)

Og ved I så, hvad der gik op for mig i det øjeblik, jeg slog øjnene op her til morgen?

Der er en HEL uge til skolen starter igen – faktisk 11 dage til ældstepigen starter i skole igen!

I morges tog jeg mig selv i at tænke, at jeg glæder mig til den dag begge piger er flyttet hjemmefra og jeg kan komme på besøg hos dem – sætte aftryk på at jeg har været der og så gå hjem til mig selv igen senere (shame on me!)

Ældstepigen mener dog, at vi forældre skal købe tre lejligheder i samme opgang, hvor hun og lillesøster har hver sin lejlighed og vi forældre så har en tredie lejlighed, hvor pigerne lige kan sætte posen med vasketøj og de ubetalte regninger ude foran døren på vej ud i livet – og så står der en pose nyvasket tøj, som de kan tage med hjem på tilbagevejen…

Hvis det bliver tilfældet… – så bor de i stueetagen og jeg på 5. sal (med hemmelig kode på elevatoren, hvis udstigning ønskes på 5. sal!!)

Jeg læste for nylig, at for langt de fleste kvinder, der falder det at børnene flytter hjemmefra sammen med moderens overgangsalder…??

Detalje!

Kom hit me – så slem kan den overgangsalder vel heller ikke være…?

NB: Jeg tillader mig at tage forbehold for, at mit synspunkt kan ændre sig med tiden!

Nu vil jeg nyde, at der stadig er ro på begge pigeværelser – og at “hanhundehvalpen” er på forretningsrejse indtil fredag aften…

God mandag derude.

Kh.

 

Måske synes du også om ...

2 kommentarer

  1. Nej nej den overgang er ikke SÅ slem….MEN SLEM NOK ? Jeg husker alle dine nedskrevne tanker og jeg ønsker mig vildt tilbage… selvom det selvfølgelig også har sine fordele at flokken står på egne ben nu

  2. Åh ja, jeg tænker også, at jeg nok kommer på andre tanker hen ad vejen – og nogle gange kan jeg s*gu også ønske mig tilbage til dengang de stadig var helt små og total afhængige af deres moaaaaar 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.