Når man er flyttet hjem igen

*****

Vi har nu boet i Fredericia i en måneds tid og det er rart at være hjemme igen – selv om jeg havde forsvoret, at jeg aldrig (som i A-L-D-R-I-G) skulle bo i Jylland. Jeg er fra Sjælland og der skulle jeg tilbage til … 

Men ok, det her er så lidt Jylland, som det næsten kan være, hvis det ikke skal være Fyn – og på Fyn vil Googlemanden under ingen omstændigheder bo! (Så er det jo lidt komisk, at han ikke er kommet med hjem til Danmark endnu, men er blevet i Belgien … – men det er vist noget med noget arbejde, siger han ….:)

Men når det nu skal være, så er Fredericia et dejligt sted at bo. Det er tæt på vandet – og det har jeg virkelig glædet mig til, selvom jeg er lidt bange for vand, hvis det er uden for brusekabinen.
Og så har jeg hørt, at de på havnen sælger gode belgiske vafler – (spørgsmålet er bare, om de kan leve op til de ægte?)

Vi har søde og hjælpsomme naboer, som endnu ikke har givet udtryk for, at de er blevet irriterede over, at jeg har stillet det samme spørgsmål flere gange … – Her skal jo sorteres affald så selv en belgier ville få stress og kyle hele skidtet i samme pose og blot trække på skulderen og sige: “Je ne comprends pas!” – Pap, beskidt papir, rent papir, hård plast, blød plast, beskidt hård plast, beskidt blød plast, andet plast (hvad dækker det? – Er der noget, der hedder hård-mellem-blød plast i både beskidt og ikke-beskidt form?)
Men når det så er sagt, kan jeg vældig godt lige filosofien bag affaldssortering og genbrug – også selv om det betyder, at vi skal have indtil flere skraldespande og forskellige poser/beholdere stående. Og det er da langt bedre end plastikposerne på gaderne i Belgien, som rævene ofte splittede ad, inden skraldemændene hentede dem.

Da vi boede i Bruxelles var der også ofte ting, jeg savnede fra Danmark og længtes efter – men omvendt havde jeg nu ikke regnet med, at en af de ting (udover chokolade og croissanter), jeg ville komme til at savne mest fra Bruxelles, er kassedamerne i supermarkedet … og den offentlige administration. 

Bevares, den offentlige administration i Belgien er tung og langtrukken (fransk, manuel og med blå fyldepen) – men der er trods alt styr på det, og du får kvittering på, hvilke aftaler der er truffet og hvad næste skridt er og hvem der gør hvad.
Det er mere end hvad man kan påstå om den offentlige administration i Danmark, hvor jeg har oplevelsen af, at det rager dem langsomt – og hvis man fortæller dem, at det haster, så trækker de det lige en dag eller to ekstra udover det sædvanlige … Og skulle det ske, at man rykker dem for et svar eller for handling er svaret, at Rom jo ikke blev bygget på én dag!
Nej nej, men så vidt jeg ved, slog de gamle romere sig jo heller ikke op som værende verdens førende inden for det digitale samfund …

Og nu kommer vi så til det med at savne kassedamerne i de bruxellianske supermarkeder. Måske er jeg i en alder af 42 år gået hen og blevet til en sur gammel dame (og det er slet ikke utænkeligt!)

Gennem den seneste måned har jeg besøgt indtil flere dagligvarebutikker og supermarkeder i Trekantsområdet – men ingen som kassemedarbejderne i NETTO kan få mig til at føle mig mere uvelkommen …
Jeg ved ikke, om det er fordi NETTOs kassemedarbejdere kører på en slags akkord, hvor det gælder om at få så mange som muligt hurtigst gennem kassen – koste hvad det vil? Men flere gange har jeg prøvet at skulle nå at følge med til at mine varer kom op på varebåndet (eller hvad det nu hedder) hurtigt nok til at kassemedarbejderen ikke nåede at sukke alt for meget over mig samtidig med, at jeg skulle nå ned i den anden ende og gribe mine varer, inden de først blev mast mod varebåndets afslutning for derefter (grundet hastigheden og kassemedarbejderens tilsyneladende fartblindhed) blev slynget op og ud over kanten og ned på gulvet – for ikke at tale om de lidt mere bløde varer, der blev mast, da han gik i gang med næste kundes varer …

Da jeg spurgte, om han ville stoppe båndet et øjeblik, så resten af varerne ikke også blev mast, mens jeg samlede mine varer op fra gulvet, lød svaret: “Hvis der er noget, der er gået i stykker, kan du bare gå ind i butikken igen og hente nogle nye varer.”

“Ok, men det var ikke det, der var min pointe – jeg vil bare gerne have, at du sætter farten på båndet lidt ned, så der ikke er noget, der går i stykker!” – hvortil han svarede: “Jeg har jo lige fortalt dig, at du bare kan gå ind og hente nogle nye varer!”

I rest my case – og ja, First World Problems – Men jeg tror hverken min eller andre kunders tid og tålmodighed er til at skulle tilbage i butikken efter nye varer – og på den lange bane er det vel i bund og grund heller ikke en god forretning for hverken NETTO og eller det øvrige samfund med den attitude? Og det der er allermest skræmmende er, at det ikke kun er i en bestemt NETTO – men i flere forskellige …
Men måske holder ordsproget; “Du får, hvad du betaler for”, når det kommer til service …
Uanset hvor ligeglade kassedamerne i de bruxellianske supermarkeder ellers er med dig som kunde (og det er ikke så lidt), så kan du være sikker på, at de har al den tid i hele verden som gør, at ingen varer bliver mast – de venter sågar med at starte ekspeditionen til du har lagt alle dine varer på båndet og har passeret kassedamen med et “Bonjour” …
Og glemmer du at sige “Bonjour”, sidder de og venter med foldede hænder til du har sagt det … – hahaha …. Knapt så gunstigt for effektiviteten …

Det med at sige “Goddag” til dem, man møder på sin vej er en anden ting, jeg også savner lidt fra Belgien.
Ikke den der floskelagtige “Jeg siger goddag, fordi det har mine forældre og min strænge skolegang lært mig, at jeg skal sige, men derudover kan du ellers rende mig i rø…”. Men mere af anerkendelse og respekt for hinanden.
Selvfølgelig “Bonjour’er” alle mennesker ikke hinanden i supermarkedet og alle andre steder i Belgien (så kunne de jo ikke lave andet – og jeg har også tidligere skrevet om min manglende tålmodighed, når det var vigtigere for dem at kindkysse og dele croissantkrummer fra hinandens skæg og mundviger end det var at ekspedere kunderne eller servicere borgerne på det belgiske borgerservice) – men det gør altså noget positivt, at blive mødt af et “Goddag” eller “Bonjour”, når man passerer hinanden på mindre befolkede steder.
Herhjemme oplever jeg ganske få mennesker, der siger “goddag”, når vi passerer hinanden i skoven eller på aften-gå-turen i villakvarteret …
Jeg siger det, og bliver ofte mødt af et spørgende blik – eller som i søndags en dame, der vendte sig om, da jeg havde passeret dem, og spurgte sin mand, om jeg var en han kendte … hahaha …

Jeg skal også vænne mig til, at samfundet her opfører sig som om, at det der COVID-19, det er noget, der er i andre lande … Selvom der står håndsprit ved indgangen og der er afstandsmærker på gulvet i butikkerne, så står folk alligevel på nakken af hinanden og kan ikke komme hurtigt nok frem. Der var endda en mand, der sagde til mig, at det var hysteri, da jeg kommenterede det …
Det er muligt, at jeg er hysterisk … – og at Trekantsområdet ikke er så hårdt ramt som andre steder – men jeg synes også at tallene på verdensplan viser, at det ikke er for sjov. Og jeg er jo indrejst fra det hårdest ramte land på verdensplan, hvis man kigger på antal smittede og døde pr. million indbygger, så jeg tager stadig mine forholdsregler … 

Men ellers er det vældig rart at være tilbage i Danmark igen, hvor alle forstår, hvad jeg siger – også selv om jeg ikke taler ægte jysk – og de fleste praktiske ting kan klares på nettet med NemID og Mobilepay.

Herhjemme er der heller ikke så meget med at “pakke budskaberne ind”, så modtageren skal gætte sig frem – det er mere kontant afregning og så videre.
Og i mange tilfælde er det langt at foretrække i forhold til den sydlandske model, hvor du nogle gange kan gætte fra nu og til juleaften uden at komme helt på sporet af, hvad det egentlig drejer sig om – og derfor må gi’ fortabt og forblive i uvidenhed …
For eksempel er andre bilister herhjemme ikke blege for at signalere til mig, at jeg da vist fuldstændig har misforstået noget, når jeg af og til kommer til at køre efter belgiske forhold og holder tilbage for alt, der kommer fra højre …
UNDSKYLD, men det er blot fordi, jeg gennem de seneste fem år har fået sydlandsk skældud, hvis ikke jeg gjorde det … hahaha … Hvilket i øvrigt ret hurtigt (og til Googlemanden frustration) medførte, at jeg integrerede mig og kørte som alle de andre dernede …

Men jeg skal nok tage mig sammen nu – igen …!

Sjovt, som man bliver mere opmærksom på nogle (for en dansker ellers helt naturlige) ting, når man først har oplevet, hvordan det fungerer i andre lande … Og hvordan man også kan blive klogere på, hvordan ting man i første omgang syntes var tåbelige, alligevel kan give god mening set fra en anden vinkel … –

Dog ikke alt!

Kun nogle …

Og belgierne og Belgien er stadig en paragraf helt for sig selv – som man alligevel ikke helt kan lade vær’ med at elske bare lidt … 🙂

Kh.

Måske synes du også om ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.