No need of spoken words

…og så alligevel lidt… – selv om billedet vist taler for sig selv!

Der er ingen tvivl om, at vi i går hentede en meget glad og tilfreds pige efter 1. skoledag.

“Mor, jeg har fået en masse nye venner – og skoleinspektøren kom op i klassen og gav mig en krammer, fordi jeg er en af de nye.
Min lærer er også rigtig sød, og hun sagde, at det ikke gjorde noget, hvis jeg ikke kunne læse det hele i “Lecture” – og så kom der en, der hedder Martin og hjalp mig med at læse det.
Vi fik alle sammen et stykke slik – også selv om vi ikke havde lavet alle opgaverne i matematik rigtige”… –

OK, her bruger de så også “chokoladepædagogik” – men jeg kan dog meget bedre forlige mig med den form for pædagogik, hvis det (som her) er alle eller ingen!

Ja, munden stod nærmest ikke stille på barnet hele vejen hjem – og alt det hun ikke kunne huske noget om, det kan vi bare læse os til i meddelelsesmappen, hvor der er udførlige beskrivelser af de papirer, der skal udfyldes (Faktisk er der kun en tiendedel papirer, der skal udfyldes i forhold til den tidligere skole – og her er der ingen spørgsmål om blodtype eller dato for seneste kraniebrud).

Jeg fristes nærmest til at sige; “Velkommen til Cirkus Friheden”!

God lørdag

Kh.