På et marked i Bruxelles

Jeg kan godt lide markeder – og dem har vi heldigvis mange af her i Bruxelles.

Specielt kan jeg godt lide markedet “Le Vieux Marché” (det gamle marked), som ligger på Place du Jeu de Balle.
Det ligger i den knap så fashionable del af Bruxelles – le quartier des Marolles – men det tiltrækker en del turister, fordi det er nævnt i Bruxelles Guidens “Must see” – og hvis man bevæger sig lidt ned ad sidegaderne bag markedspladsen og ind i alle deres kringelkroge, så rammer man noget, der minder om et hipsterkvarter med alverdens små specialbutikker og et hav af caféer, ølbarer, designerlampebutikker og meget andet.

“Le Vieux Marché” er et udendørs marked under åben himmel. De har åben fra klokken 06:00 til klokken 14:00 alle årets dage – altså også i regn og sne (her er deres gennemsigtige pressinger en kæmpe fordel) – og hvis man kommer lige inden lukketid, kan man være heldig at få lidt ekstra rabat – smart!

Der er sindsygt mange stande – viklet ind i hinanden – og det er nærmest ikke til at overskue ved første øjekast, så man skal medbringe en del tålmodighed, hvis man har tænkt sig at begive sig ind på pladsen i menneskemylderet. Er man flere der følges ad, så er det en god idé at aftale et mødested, for man kan godt blive væk fra hinanden alligevel – med mindre man selvfølgelig har helt samme interesser og ikke fristes af noget andet på vej over pladsen …

Nå, men de har alt på “La Vieux Marché” – som i ALT – lige fra gamle mormor-trusser, plastikøreringe og gamle opslagstavle-knappenåle til fine gamle spejle, lamper, tæpper, sølvbestik, porcelæn, malerier og meget andet. Det kan godt betale sig at “lede” lidt i de forskellige kasser og bunker, for der ligger ofte en fin “skat” et sted længere nede.

Det er ikke hver gang, jeg begiver mig derud, at hun også er der – den ældre dame med tørklæde om håret, meget spinkel med mørke øjne og store guldøreringe. Hvis ikke jeg vidste bedre, så ville jeg tro, at hun var selveste Karen Blixen.
Men når hun er der, så er det værd lige at kaste et blik på hendes to flaskegrønne og støvet blå velourtæpper, der ligger sirligt bredt ud på brostene, for hun har altså nogle ret så fine ting, som hun opkøber og henter fra dødsboer.

I dag var hun der!

Og se nu her – hvor heldig har man lige lov til at være?

Som samler af Royal Copenhagen – og fattigrøv – så er det her da noget af et scoop!
Faktisk tror jeg overhovedet ikke, at hun er klar over, hvad det er, hun lige har solgt til mig for 12 euro (ja, jeg pruttede om prisen – men ærligt, hvis hun ikke havde været villig til at gå ned i pris, så havde jeg nok købt den alligevel til de 15 euro)

Spørgsmålet er så bare, om den er original?
Men så vidt jeg kan se, så er den vist godt nok – men det kan jeg måske få undersøgt et sted?

Er det nogen af Jer der ved, om man evt. kan kontakte Royal Copenhagen og sende et foto af stempel og nummer i bunden af koppen og derigennem få vished?

Hvor om alting er – jeg er lykkelig for mit køb, for jeg kan ikke se, hvis den her er fake… hahaha… og formentlig heller ikke smage det!
Og nu kan jeg så måske endda også overbevise manden om, at den her slags markeder sagtens kan betale sig på den lange bane …

Ha’ en dejlig søndag eftermiddag.

Kh.