‘Précision, s’il vous plaît!’….

‘Précision, s’il vous plaît!’….

Det må simpelthen være den mest anvendte sætning i den ‘franske skole’!!
Men det ville bare være så meget nemmere, hvis lærerne var lidt mere specifikke og oplyste os om, hvad det er, vi skal være mere omhyggelige med og udvise denne “précision” … – og ikke bare klistrede en limegrøn post-it seddel i “Journale de Classe” (den belgiske udgave af en kombineret lektie/kontaktbog) med ordene:

“Précision, s’il vous plaît!!

Ja, tak for det – men er det stilen i koldbøtterne, er det størrelsen på madpakken, er det antallet af knækkede kontra nyspidsede farveblyanter, eller måske antallet (eller mangel på samme) af ‘e’er’ med og uden accenter (é,è,ê,ë,ę,ė,ē) – eller har det noget at gøre med, at mit yngste barn ofte vælger to forskelligfarvede strømper (fordi hun synes, at det ser sejt ud)?
Ja, jeg ved det ikke, for de vil ikke svare mig, når jeg skriver tilbage (selv om jeg endda skriver det på fransk)

“Précision, s’il vous plaît!”

Ja, det fik jeg også lyst til at sige, da jeg forleden dag havde dristet mig til at bestille tid hos en af de 11 lokale frisørsaloner.

Jeg havde bestilt tid en tirsdag formiddag klokken 09:00 – frisøren mødte ind klokken 09:30, og først der skulle hun have morgenkaffe og oste-croissant og fortælle de andre om, hvad hun havde lavet på sin fridag om mandagen. Og nå ja, så skulle hun også først lige føntørre og sætte sit eget hår, inden hun var klar til at tage sig af kunden …

“Précision, s’il vous plaît!”

Og lige dét fik jeg måske endnu mere lyst til at sige til hende, da hun efter at have spurgt; “Hvor meget ønsker De at få klippert af Deres hår og ønsker De stadig pandehåret langt?”, gjorde fuldstændig det modsatte – helt uden sammenhæng og med meget hurtige bevægelser – samtidig med at hun skulle hyggesnakke med en af de faste kunder, som stak hovede ind forbi til kindkys og plukning af øjenbryn.
Resultat: ligner nu en nyklippet hundehvalp med endnu mere mærkeligt pandehår!

“Précision, s’il vous plaît!”

Ok, det vokser jo heldigvis ud igen, og jeg fik masser af café og croissanter – men vil dog nok vælge at følge yngste datters råd; “Aij mor, den frisør skal du da ikke bruge igen – hun klipper jo helt vildt!” 😉

Egentlig er det jo ret finurligt, hvor forskelligt serviceniveauet kan være. I mange af dagligvarerbutikkerne signalerer personalet, at du mest af alt er til ulejlighed for dem (det ville faktisk være meget bedre, hvis du helt lod vær’ med at handle) – du bliver ekspederet, NÅR DE HAR TID. (Tidligere i dag ventede min mand og jeg f.eks. på at kassedamen pludselig midt i en ekspedition skulle dufte til en kollegas parfume og kommenterer denne, inden ekspeditionen kunne fortsætte)

Men tager du på torvet og handler blomster, grøntsager, delikatesseting m.m., så er der stort set ingen grænser for, hvad de vil gøre for dig.

Forleden dag tog jeg på torvet efter chokolade-juleboller, mistelten, juleroser og et rigtigt ægte juletræ(!) – (Her i Belgique kan de rigtig godt lide “Sapins en plastique de couleur néon”, så det gælder om at lede lidt efter de rigtige grønne træer)
Hos blomstermanden fik jeg ekstra (ægte) blomster i potter til terrassen (er jo ikke så koldt hernede som i DK), og da jeg efter at have inspiceret og valgt et juletræet (aller længst væk i en fjern afkrog af torvet) måtte konstatere, at det nok var for tungt at bære hjem “all by my self”, tilbød den flinke juletræssælger, at han da sagtens kunne levere det ved døren, hvis det var ok med mig, at det først blev efter, at han havde pakket sammen på torvet om eftermiddagen – Og jeg kunne også bare lægge de andre ting, jeg havde købt, hvis jeg ikke gad bære rundt på dem – så skulle han nok tage det hele med om eftermiddagen.

Se, det er service, der virker. Og selv om det kan være en smule dyrere at handle på torvet, så er det jo nok et sted, man vælger at komme igen! Jeg gør i hvert fald!
(Og croissant-damen, som gav ældstepigen og mig croissanterne alligevel, selv om vi ikke helt havde kontanter nok, ja hende handler vi også gerne hos igen – og husker kontanter nok næste gang)

At juletræet så var så stort, at det faktisk ikke kunne stå i stuen, det er en anden historie…. Men så er det jo godt, at min mand er sådan lidt “gør-det-selv-agtig” – klip en hæl og hug en tå, så skal juletræet nok komme op at stå!

I dag er det fredag, og juleferien er lige startet. Mindstepigen er gået ind til de to fransktalende nabo-damer – de nye “reserve-bedste”. Det varer sikkert et par timer, før hun kommer hjem igen, for derinde må man stort set alt – tror faktisk også man må hoppe i sofaen, hvis man skulle have lyst til det.
Ældstepigen og min mand er gået i værkstedet for at producere den sidste hjemmelavede julegave.

Selv mangler jeg lige at få pakket de sidste julegaver ind, og er også bagud med et par episoder af “Den korte Radioavis med Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm”, så hvorfor ikke kombinere de to ting med en kop café!

(Hvordan mon det ville lyde at få Kirsten Birgit til at indspille et brøl:”PRÉCISION, S’IL VOUS PLAIT!”, som jeg så kunne afspille efter behov hernede …?

Rigtig god jul til Jer allesammen.

Kh. Lene