Voksen-Skæld-Ud når det er bedst.


Jeg har i dag været hos tandlægen og fået belgisk voksen-skæld-ud, fordi jeg havde gjort som tandlægen sagde, sidst jeg var der …

I fredags bestilte jeg en tandlægetid, fordi jeg den seneste måned har haft en metallisk smag i munden og også er begyndt at få lidt ondt i en kindtand, hvor jeg har en gammel sølvfyldning … (altså gammel som i “fra 80’erne”)
Jeg kunne ikke få en tid før i dag, onsdag eftermiddag, og tænkte, at det nok ville gå.

Men 30 minutter før jeg skal være der, ringer de fra tandlægen og meddeler, at de desværre ikke har tid i dag, fordi min tandlæge ikke er der i dag – men jeg kan få en ny tid den 16. marts.
Jeg spørger dem, om jeg i stedet kan komme ind til en af de andre tandlæger, hvortil svaret lyder; ”Ja, men så bliver det den 26. marts!”

“Nej, det kan jeg desværre ikke vente på, så finder jeg en anden tandlæge”- svarer jeg.
Der bliver stille et øjeblik, og jeg får så at vide, at hvis jeg kan komme i dag klokken 16, så vil det nok alligevel kunne lade sig gøre …

Ok!

Og det første min tandlæge siger til mig, da jeg ankommer, er; “Vi har et problem!” 

Og resten af konsultationen foreløber sådan her:

Tandlæge: “Vi har et problem – det er 10 måneder siden, du sidst har været her og mine klienter skal komme til kontrol hver 6. måned!”

Mig: “Ok”, men sidst jeg var her, sagde De, at jeg ikke behøvede komme igen før om et år, da jeg har en god tandhygiejne og der ikke er behov for at “pudse” mere end højest nødvendigt”

Tandlæge: “Nå, men hvorfor kommer du så inden, der er gået et år?”

Mig: “Det gør jeg, fordi jeg har ondt i en kindtand og har haft en metallisk smag i munden den seneste måneds tid.”

Tandlæge: “Og hvad vil du have, jeg skal gøre ved det?”

Mig: “Øh, det er det, jeg håber på, at De kan fortælle mig i kraft af, at det er Dem og ikke mig, der er tandlæge!? Da jeg nævnte det med den metalliske smag for min læge i forbindelse med et influenzaforløb, sagde hun, at det nok ville være en god idé at få udskiftet min gamle sølvfyldning”

Tandlæge: “Nej, det tror jeg ikke!”

Mig: “?? De har jo ikke kigget på den endnu!”

Tandlæge: “Nej, men hvorfor nævner du over for en læge, at du har en metallisk smag i munden uden at have været hos tandlægen først? Du skal altid gå til tandlægen først!”

Mig: “Fordi jeg alligevel var hos lægen, havde ondt i hovedet og halsbetændelse og hun spurgte, hvordan jeg ellers havde det!”

Tandlæge: “Hvornår fik du lavet den sølvfyldning?”

Mig: “Omkring 1987 …”

Tandlæge: “Så tror jeg ikke, det er den, der er problemet. Hvis du havde fået den i 1970’er så kunne det måske godt være …”

Mig (lettere træt i tonelejet): Kan vi aftale, at nu lægger jeg mig i stolen, åbner munden og så kigger De på det og kommer op med en løsning?”

Tandlægen: “Tag plads.”

Mig: “Aaarrrrrhhhh …

Tandlæge: “Din fyldning er løs, og der har dannet sig betændelse i en lomme ved dit tandkød mellem de to kindtænder, så det skal renses.”

Mig: “Ok, jeg er klar.” …

Tandlæge: “Godt du kom inden det blev værre. Her er noget medicinsk mundskyl. Du får to flasker – der er nok til en måned. Men kom igen, hvis det ikke er bedre i næste uge. Og du får nok også behov for Ibuprofen i løbet af aftenen efter jeg har rodet med den og ramt roden på den ene tand …

Mig: “Tak fordi De tog Dem tid til mig – og hav’ en god aften!”

Jeg har lært, at hernede er ydmyghed og taknemmelighed en dyd … – og tandlægen ved jo godt inderst inde (hun så det jo også selv i den fine håndskrevne journal, ført med blå pen og lineal), at der var en grund til, jeg ikke havde været der i 10 måneder … – så jeg havde ikke behov for at kommunikere yderligere til hende på daværende tidspunkt … – Og i øvrigt roste hun endnu engang mine fine gummer – men nævnte dog, at jeg måske skulle sparre lidt på tandbørstningen, hvis jeg ville have emalje på alle mine tænder fremover … Nå nå, godt ord igen 🙂

Jeg tror faktisk, der er en del af den her kultur med autoritet vs. “almindelige mennesker”, jeg kommer til at savne, når jeg engang flytter hjem til DK – bare en smule. Hernede er du aldrig – A-L-D-R-I-G – i tvivl om, hvem der er autoritet og hvem, der ikke er …

Bare ærgerligt, at indtil flere oplevelser med sundhedsvæsnet, den offentlige og den private sektor har gjort mig til alt andet end autoritetstro … 
Men det ved de jo ikke hernede – og der kommer heller ikke noget godt ud af at gøre dem opmærksomme på det, så jeg skam-“Vous’er” dem blot … og smiler lidt på vej hjem fordi det er så langt fra, hvad vi er vant til …

Og når det så er sagt, så er der alligevel også noget “fint og ordentligt” over det med tiltaleformen hernede – på en måde … – Og jeg kan love jer, at mine piger ved, hvornår de skal sige De og hvornår de skal sige du til andre mennesker.

Men alt med måde …

Ha’ en dejlig aften.

Måske synes du også om ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.