Wannabe …

Kender I det, at man føler, at man har haft så mega travlt … med at lave “næsten ingenting”? Så meget at man ikke engang tør tænke på, hvor meget det er, for så går man i panik og får næseblod og kan ikke længere drikke kaffe …

Det passer ikke helt – men med “næsten ingenting” menes; det at være til stede – bare være mor – puste og sætte plaster på de forslåede knæ – klø på ryggen – hive dumme mælketænder ud – tørre tårer bort fra de små kinder, når det hele blev for svært og uoverskueligt – holde-i-hånd på vej til skole – høre på hjemmelavede vittigheder – svare på, hvorfor vi ikke skal have en hund – lede efter forsvundne og uundværlige dimser – svare på, om jeg helst vil brændes eller begraves i en kiste – koordinere legeaftaler på flere forskellige sprog (de fleste af dem taler jeg ikke) – pleje og udvide mit netværk – se “Peppa Pig” i fjernsynes (belgisk udgave af “Gurli Gris”) – løbe lange ture – svare på, om terrorister også kan være turister, og hvorfor alle ikke bare kan være gode venner…?
Alt sammen ting som er meget mere end INGENTING, og langt hen ad vejen er vigtigere end så meget andet, men bare ikke er ting, der kan måles, vejes og ses med det blotte øje – Altså lige ud over den skriftlige opgave, jeg skulle hjælpe den 10-årige med i sidste uge – på fransk …

Nu synes jeg jo selv, at jeg er ret god til det der med tal (i hvert fald god til at stave dem…), så da jeg så, at den 10-årige tilsyneladende havde valgt letteste udvej og åbenbart selv havde opfundet “septante-sept” (for 77) og “nonante” (for 90) måtte jeg lige korrigere hende – for enhver, der kan fransk, ved jo, at det overhovedet ikke er korrekt! 77 hedder “soixante-dix-sept” (60+10+7) og 90 hedder “quatre-vingt-dix” (4×20+10) – og sådan er det – vær’så god at viske ud. (Og hvis hun ikke troede på mig, så kunne hun jo bare kigge i ordbogen!)

Jeg havde så bare (i min iver) ikke lige været opmærksom på, at vi jo bor i Belgien (altså wannabe-fransk… – men-kan-alligevel-ikke-helt-finde-ud-af-det-fransk), og her hedder 77 “septante-sept” og 90 “nonante”.
Og sådan gik det til, at moderen var skyld i, at den 10-årige fik en knapt så god karakter i skriftlig fransk (læs: belgisk) og en misfornøjet smiley … Tsk tsk, kan de måske stave til “kålhøgen” eller “ståhej”? – Jeg gi’r en ekstra omgang fra pommes frites-boden, skat!

Men lige om lidt er det jul – og det skal jeg da ellers lige love for, at de går op i hernede med bjældeklang, nissemænd, marcipan i alle regnbuens farver, lys og spiselige træstammer …
Og vi har skam også fået en fin seddel ind gennem brevsprækken fra de lokale skraldemænd, hvor de (under billedet af dem selv) skriver, at de i december er klar til at modtage deres gavekasser fra os.

Citat:
“Dear Sir, Madam. The refuse disposal team for domestic rubbish (white bags), wishes you a Happy an Prosperous Year 2016.
We are authorised to start collecting our christmas box as of december. Thank your for your understanding.
P.S. BE CAREFULL OF THE SWINDLERS”

Jeg tænker, at google translate har været “The refuse disposal team” behjælpelig med denne skrivelse … (men vi forstod da meningen)
Men jeg skal da også indrømme, at vi tidligere på ugen har modtaget en skrivelse fra nogen, som udgav sig for at være “The blue, green, yellow and white bags team” (er de mon så svindlerne??)

Nå, men i går var det jo som bekendt den 1. december – også på skolen …
Og det betyder, at julemanden – eller Sankt Nicolaus, som det er hernede – kommer på besøg og deler slikposer ud til alle børn!
Desværre var det bare 1. december på en tirsdag – altså en ikke-søde-sager-dag – hvilket betød, at de slikposer børnene fik kl. 8:45 pænt skulle puttes i tasken, indtil børnene havde forladt skolen kl. 15:30…. Og som om det ikke var nok, havde yngste datter også lige følgende kommentar; “Mor, det var Kaptajn Haddock, der var klædt ud som julemand…!” (Jeg undlod at spørge, hvem der så var klædt ud som julemandens hjælper, “Zwarte Piet”)

Hernede er det altså mere vigtigt, at tingene er retfærdigt-ufornuftige end de er uretfærdigt-fornuftige! Og du må aldrig ALDRIG forsøge med sund fornuft her …
F.eks. kan det jo godt virke en anelse komisk, at man længere nede ad vejen (altså lige der hvor de ikke helt ved, om de er fra Bruxelles eller Flanderen) skal bytte p-plads med genboen hver den 1. og den 16. i måneden …
Altså; bor du på den side med de lige husnumre, så skal du parkere på den side med de ulige husnumre fra den 1. – 15. i måneden – fra den 16. og resten af måneden skal du parkere i den side med de lige husnumre. Overholder du ikke dette, ja så kommer p-vagtern efter dig (det kan godt blive til et par bøder …, har en af fædrene fra skolen fortalt mig).
Så det er altså derfor, at de kører rundt på må og få i den ende af vejen og nogle gange også kører ind i hinanden, når højrevigepligten tager over i krydset … Alle venter på den fra højre – indtil ingen gider vente mere og alle kører …
Men på denne måde er der ingen, der kan komme og påpege, at dem på den anden side har ret til bedre parkeringsmuligheder!

Nå, men når det nu er sagt, så er der alligevel også en eller anden charme ved meget af det hernede – især når det lokale supermarked er fuldstændig ligeglade (…) og spiller Medina – efterfulgt af Laban med “Hvor skal vi sove i nat” (sidstnævnte var godt nok den franske udgave – men det gør den ikke til en mindre irriterende ørehænger!)
Jeg er også blevet vældig gode venner med vores lille peruanske gadefejer hernede – så meget at han endda fejer jorden fra de væltede potteplanter på sålbænken væk og tager alluminiumsresten fra fyrfadslyset i lygten ud og smider væk – Må hellere sætte en lille julegave til ham også!

Nu venter vi bare på, at der skal komme lidt sne til os hernede også, så vi rigtig kan komme i julestemning 🙂

God Jul – pas på Jer selv derude.

Kh. Lene