Jeg elsker simpelthen Bruxelles offentlige transport!
Det er lidt ligesom et “Kinderæg” – nemt, praktisk og billigt!
Og nogle gange er der endda også en overraskelse inden i – i form af musikanter – Det må man nemlig godt i Bruxelles i weekender og helligdage 🙂
Nå, men jeg har været på “Borgerservice” – hvilket ikke altid opleves som “en service”. Ved nærmere eftertanke opleves det nok snarere som en irritation fra “Borgerservice-medarbejderen” over, at du ikke selv kan finde ud af det, eller ikke kender nogen andre, der kan hjælpe dig …
Ok, Inderen på “Borgerservice” er ikke sådan – han er flink!
Men desværre kan man ikke vælge “inder”, når man trækker sit nummer til køen – man kan blot håbe, at det er ham, der kalder lige præcis dit nummer til skranken …
Så heldig var jeg ikke denne gang!
Jeg var faktisk lige præcis så heldig, at intet kunne lade sig gøre – ud over den obligatoriske underskrift, hvor kommunen giver mig tilladelse til, at jeg giver skolen tilladelse til at tage mit ældste barn med på skiferie i Italien. Og sjældent har jeg set så veludført underskrift og stempel (for 5 euro). Bare mærkeligt, at de ikke bad om at se id på mig – jeg kunne jo være hvem som helst, og have skrevet hvilket som helst barn på dokumentet …
Men det der ikke kunne lade sig gøre i “Udlændingeservice” på “Borgerservice” var at få udstedt en eller anden form for id-kort til ældste barn.
Udfordringen består i, at ældste barn skal med skolen på skiferie i Italien, og skolen skal blandt meget andet have kopi af barns belgiske id-kort. Vores børn har ikke et belgiske id-kort – de udstedes nemlig kun til belgiske børn (og i nogle tilfælde til ikke-belgiske børn OVER 12 år!)
Men skolen vil stadig have en kopi af ældste barns belgiske id-kort. Faktisk skal id-kortets for- og bagside kopieres, klippes ud og limes på et dokument i de dertil indrettede firkanter sammen med kopi af for- og bagside på forsikrings- og sygesikringskort.
Udpluk fra samtale på Borgerservice:
Mig: “Forsikrings- og sygesikringskort har vi styr på – men hvad gør vi med det der belgiske id-kort, som vores ældste datter ikke har, og tilsyneladende heller ikke kan få – kan I lave noget andet id-agtigt til hende?”
Borgerservicemedarbejder: “No, we are not allowed to do that!”
Mig: “Ok, men kan jeg så få Jer til at lave en lille note til skolen, om at mit barn ikke kan få udstedt et belgisk id-kort, og at vi i stedet giver barnet sit pas med?!
Borgerservicemedarbejder: “No, we are not allowed to make a note like that, and a Danish passport is not a Belgian id-card!”
Mig: “Nej nej, det er jeg fuldt ud klar over – men nu er hun jo en dansker, der skal til Italien, så mon ikke det går med et dansk pas!”
Borgerservicemedarbejder: “We can make a travelcard for her – but it’s only valid if she brings her passport too!”
Mig: “Ok, men hvad skal hun med et travelcard, hvis hun har sit pas – passet er jo gyldigt i sig selv – også uden et belgisk id-kort!?”
Borgerservicemedarbejder: “Yes, but we can still make a travel-card, if you want?”
Mig: “… Nej tak, men tak for tilbuddet …!”
Herefter ville jeg have været pænt ked af – læs: irriteret over – hvis jeg tilmed skulle stå og venter på enten bus, metro eller sporvogn i regn og blæst med mascaraen løbende ned ad kinderne uden at have fået noget videre ud af min rejse.
Men netop her opfyldte det belgiske “Kinderæg” mit behov!
“Til tiden – stort set lige til døren – til en pris under det halve af hvad det ville have kostet på mit danske rejsekort!”
Jeg har faktisk endnu ikke rigtig oplevet udfordringer med den offentlige transport hernede.
Den eneste gang jeg har oplevet lidt uregelmæssig drift hernede, var lige efter terrorangrebet sidste forår – men der var jo en meget naturlig forklaring på uregelmæssigheden – og så kan man vel egentlig ikke engang tillade sig at kalde det “uregelmæssig drift”!
Der var enkelte metrostationer, som var lukkede mellem kl. 19:00 og midnat grundet mangel på militært mandskab – og metrotogene var derfor bare gennemkørende de enkelte stationer i dette tidsrum. Og hvis du ikke kunne komme med metroen fra den station, du havde planlagt, så var der altid en sporvogn eller en bus, som kunne køre dig til samme destination, som metroen ville have gjort – omend der måske lige var et stop eller to yderliger inden målet for din rejse.
Men hvad vigtigere er – du bliver ikke ladt i stikken – chaufførerne på de enkelte busser står på metroperronen og ved sporvognsstoppene og guider passagererne til de respektive busser og sporvogne! Og infoskærmene er opdaterede!
En service der også gælder, selv om der blot “bare” er tale om et lille stykke vejarbejde på den oprindelige rute!
Den service mindes jeg ikke fra mit bekendtskab med den offentlige transport i Danmark – jeg mindes nærmere røde baglygter i det fjerne efter at have rendt og ledt på må og få efter rette togbus – og skærme på perronen med teksten: “Der arbejdes i øjeblikket på infosystemet”
Længe leve Bruxelles offentlige transport – den er der vist flere, der kan lære af!
Kh.