Min nye bedste ven

Her er min nye bedste ven.

Den er firkantet og meget trofast, når først man har lært den at kende og plejer den godt.

Egentlig var jeg lidt skeptisk, da min mand kom hjem med den – altså skeptisk i forhold til den tid, det vil tage at brygge en god kop kaffe … – For hvad er en god kop kaffe, og kan en hurtig kop Nescafé Guld ikke være lige så god, hvis bare forventningerne mellem mig og den er afstemt på forhånd og mælken er varmet op, så den ikke køler kaffen allerede fra start?

Men nej…, hvad tænkte jeg dog på? Selvfølgelig kan den ikke det. Og undskyld til en masse af jer over, at jeg overhovedet kunne få den tanke …

Her må jeg alligevel lægge mig fladt ned i støv og kaffegrums og erkende, at en god kop kaffe brygget nænsomt af friskkværnede bønner jo er meget bedre til at dække mit daglige behov for koffein end alt andet instant-wannabe-coffee.

Faktisk så god at jeg nu nyder en enkelt kop kaffe langt mere, end jeg tidligere har gjort – og ikke længere har behov for tre eller fire kopper hurigt efter hinanden. Jeg bliver simpelthen tilfredsstillet meget hurtigere, hahaha …

Det tog lidt tid at finde den helt rette mængde af bønner, der skulle kværnes til en enkelt kop – ikke mindst indstilling af kaffekværnen til finheden af de malede kaffebønner – og vi drak da også et par kopper (eller 5) meget bitter kaffe brygget under både alt for højt og lavt tryk.

Men nu hvor vi er “landet”, så er der altså ikke noget ret meget bedre end at starte dagen med en kop nybrygget kaffe toppet med lidt floffy mælkeskum.

Det med mælkeskummet skal jeg så nok lige øve mig lidt mere på, hvis det skal “se ud af noget” og ikke bare ligne en klat tilfældig placeret skum … – Eller er det dét med det tilfældige, der er “kunsten”?

Igennem de sidste par uger har vi drukket lidt forskelligt af Norus egne kaffer til espresso, og vores favorit, af dem vi indtil videre har prøvet, er endt med at være “Gastrónomo” til espresso.

Tak for kaffe!

Kh.