Pludselig var der noget, der gav mening

Lige nu – og næste uge med – sidder ældstepigen og alle hendes klassekammerater og medstuderende til de afgørende eksamener i École Secondaire – De eksamener der afgør, om eleven får lov at gå videre på næste årgang og dermed videre i den studieretning, eleven ønsker – eller om eleven skal gå året om.
Her bruges det ikke at holde pause mellem eksamensdagene (medmindre det er weekend) og ældstepigen har således 5 timers skriftlig fransk i dag, 5 timer skriftlig matematik på mandag, 5 timers skriftlig flamsk på tirsdag, 5 timers skriftlig science på onsdag – torsdag er lidt tough med 1 times skriftlig geografi, 1 times skriftlig filosofi + mundtlig flamsk, inden fredag afslutter det hele med 1 times skriftlig eksamen i historie.

 

École secondaire er bygget op således at 1.+2. år udgør 1. grad, 3.+4. år udgør 2. grad (eleven vælger specifik studieretning) og 5.+6. år udgør 3. grad (samme studieretning)

Har eleven ikke gået et år om i løbet af de første to år (1. grad) men dumper et eller flere fag ved eksamen efter 1. grad, er der mulighed for at komme videre i det spor, der betegnes “S”, hvor der tildeles ekstraundervisning i enkelte fag.
Har eleven allerede gået ét år om i løbet af 1. grad, og dumper eleven et eller flere fag ved eksamen efter 1. grad, er der ikke mulighed for at gå et år om igen, og der er derfor ikke andre muligheder for at komme videre i skolesystemet end linje “P” – det, der på dansk svarer til Erhvervsskolen.

 

Personligt synes jeg, det er noget tidligt at “sætte” børn og unge mennesker på 14-15 år i “kasser”.
Faktisk går jeg slet ikke ind for at putte nogen mennesker i kasser – Men det er nu engang sådan, systemet er hernede.

 

Inden de afsluttende eksamener skulle vi forældre udfylde en håndskrevet papirformular (med blå pen!) om, hvilken studieretning vi ønsker vores børn fortsætter i – såfremt de består deres eksamener.

Der kan vælges mellem fire linjer; “Sportslinje“, “Økonomi og science“, “Social og sundhed” og “Professionnel Travaux de bureau” (administrativt kontorarbejde)

 

“Sportslinjen” giver lidt sig selv – skifter kreative fag ud med ekstra idræt og svømning – tilbyder idræt, science og generel sundhedslære som valgfag.

 

“Økonomi og science” skifter svømning og kreative fag som billedkunst ud med ekstra science og økonomi – tilbyder samfundsfag og engelsk som valgfag.

 

“Social og sundhed” skifter en del af fransk-, matematik-, historie- og geografitimerne ud med generel sundhedslære, hjemkundskab og biologi – tilbyder science og håndværk som valgfag.

 

“Professionnel Travaux de bureau” skifter en stor del af matematik- science-, historie- og geografitimerne ud med ekstra fransk og hold nu fast …. 10 timers ugentlig undervisning i “bureaukrati”!! – og tilbyder ekstra fransk og virksomhedskurser som valgfag.

 

Og for at det ikke skal være løgn, tager linje “P” 5 år, hvor de 3 andre linjer kun tager 4 år …

 

Nu giver det hele bare så meget mere mening – alle mine oplevelser på kommunen, i banken, på sygesikringskontoret og skolesekretærenes papirbureakrati …

De oplæres og trænes i skrankepaveri og tildeles hver deres lille kongerige af reoler med ringbind, hullemaskiner og forskelligfarvede kuglepenne.

 

Skræmmende og fascinerende på én og samme tid!

 

Og det leder mig så hen til det, der egentlig startede dette blogindlæg – nemlig papirformularen udfyldt med blå pen.

 

“Ansøgningsfristen” (ja, der er faktisk en ansøgningsfrist) var den 22 maj – hvilket vil sige, at vi den 6. maj fik en rykker og besked om, at hvis ikke vi havde afleveret ansøgningen senest 10. maj, ville skolen betragte vores barn som udmeldt pr. 28. juni. Og de elever der ikke afleverede inden fristens udløb ville ydermere blive tildelt en eftersidning fredag den 10. maj fra 14:30-16:10!
Når ansøgningen blev afleveret, ville den blive stemplet med dato for modtagelse, da der også er “først-til-mølle-princip” og enkelte linjer hurtigt bliver fyldt op.

 

“Hvorfor står der så påtrykt 22. maj med store fede bogstaver øverst på formularen?
Og hvorfor skal børnene straffes med eftersidning?”

 

Nå, men det skulle vel ikke være så svært at få udfyldt et enkelt stykke papir i samråd med ældstepigen – det er jo hendes valg, hvilken retning hun vil i.

 

Men jeg blev klogere, for vores ansøgning blev nemlig afvist allerede den 7. maj!

 

Der, hvor jeg skulle underskrive, havde jeg kun skrevet;

 

“Le 6. mai + min underskrift”.

 

Jeg havde ikke skrevet;

“Fait à Bruxelles le 6. mai 2019 + underskrift” 

 

– og hvis ikke der står “Fait à + bynavn“, er dokumentet ikke juridisk bindende.

 

Og se, hvis nu skolesekretæren ikke var blevet trænet i bureaukrati 10 timer ugentligt i 5 år, så havde hun måske aldrig opdaget, at jeg havde lavet den fejl – og hvad var der så blevet af ældstepigen?

 

Heldigvis havde jeg stadig den blå pen herhjemme, og ældstepigen har valgt en af de linjer, der ikke er allermest populær blandet eleverne … Så nu må vi bare vente og se, hvad eksamensresultaterne viser …

 

Fait à Bruxelles le 14. mai 2019.