Ingefærshot på den nemme måde

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg er en sucker for ingefær – i forhold til resten af familien her, som tror, at deres sidste dag er kommet, hvis de skal indtage det på andre måder end den, hvor det er sønderkogt ind i aftensmaden, så man alligevel ikke lægger mærke til, at det er der.

Faktisk er jeg den eneste her i huset og i miles omkreds, som ikke har været ejer af en ordentlig omgang influenza denne vinter. De tre andre herhjemme har alle ligget med feber, forkølelse, hovedpine m.m. – og “mandeinfluenzaen” var klart den værste af dem alle.

Jeg drikker en lille (nej, faktiske en stor) hjemmelavet ingefær-shot et par gange om ugen – det behøver ikke være på daglig basis.
Og det behøver faktisk heller ikke være så omfattende at lave som diverse dame- og sundhedsblade foreskriver det, hvor der skal blandes i nøjagtige forhold med bestemte koge- og trækketider og hældes på steril flaske og sættes på køl.

Hvis du alligevel koger vand til te eller kaffe, så kan du jo lave en ingefær-shot ved samme lejlighed – den smager faktisk ganske godt, når den er varm.

  • Skræl og riv en smule frisk ingefær – ca. hvad der svarer til en tsk. (du kan også skære nogle tynde skiver frisk ingefær)
  • Put det i et drikkeglas og hæld kogende vand over.
  • Tilsæt en tsk. sukker (da den ellers kan blive lidt for “krads” i halsen) og rør det rundt.
  • Lad det trække indtil det er drikkeklar.

Voila!

Det er smag og behag, om man vil indtage “frugtkødet” fra ingefæren – Jeg gør det, da jeg tror, at det lige giver et ekstra boost.

Jeg ved ikke, om det har noget på sig – men tro kan jo som sagt “flytte bjerge” – så prøv det evt. næste gang en influenza-epidemi er på vej eller hvis du bare vil fylde depoterne op og forbygge en forkølelse.

Jeg er faktisk også en sucker for citronmåne – hvor der også kan tilsættes ingefær, hvis man lyster… 🙂

Kh.

Måske synes du også om ...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.