Hverdagen

Virker det …?

Man skal aldrig være sjov på andres bekostning – og da slet ikke sine syge børns … Men nogle gange kommer det alligevel over mig …


Man skal aldrig være sjov på andres bekostning – og da slet ikke sine syge børns.

Men nogle gange kommer det alligevel over mig … Og denne gang er det ok, for mindstepigen kan nemlig godt tåle det. Hun synes også selv at det er i den lidt mere tragikomiske kategori nu – selv om hun absolut ikke syntes, det var sjovt tidligere på dagen og sagde;

 

“Helt ærligt, mor – det er sg*u da ikke sjovt!”

Yngstepigen

 

“Nej, Undskyld!”

 

Yngstepigen har været hjemme fra skole i tre dage med hoste, ondt i hals og ører – og her til morgen blev smerten i ørerne mere end hun kunne holde ud.

Desværre var der ingen ledige tider hos vores egen læge i dag, så vi fik at vide, at vi kunne sætte os i venteværelset og så ville vi komme ind til den læge, der blev først ledig.

 

Helt fint – barnet har jo ondt og den ene læge kan vel være lige så god som den anden – og vi skal jo også bruge en lægeerklæring til skolen.

 

Efter 3 minutter kommer en venlig læge og siger, at vi kan komme med hende, hvis det passer os.

Top.

Hun kigger yngstebarnet i begge ører og siger, ja det kan hun godt se;

 

“Du har mellemørebetændelse – men det behandler vi ikke. Det skal bare gå væk af sig selv. Men jeg kan godt se, at du har ondt, så jeg kan udskrive nogle øredråber til dig. Du har også lidt puds i det ene øre, men det er ikke det, der gør ondt – det er væsken inde bage ved trommehinden, der presser på.”

Lægen

 

Og her er det så, at jeg i min mangel af “knowhow” inden for lægenvidenskaben kommer til at spørge, hvordan “udvortes” øredråber skal have en virkning på væske på den anden side af trommehinden.

 

Lægen; “De kan lindre lidt – i sær hvis man skal ud at flyve”

 

Mig; “Ok, men det skal vi ikke! Men vil du være rar også at skrive en lægeerklæring til skolen på at yngstebarnet ikke har været i skole mandag-onsdag?”

 

Lægen; “Nej, jeg kan kun skrive en lægeerklæring på, at hun ikke har været i skole i dag – men mandag og tirsdag er jeg jo ikke vidende om – I har jo ikke været hernede nogle af de dage!”

 

Mig; “Nej, det er korrekt, men når jeg nu fortæller dig, at hun har været sløj, hostet og haft ondt i ørerne og feber?”

 

Lægen; “Det må jeg ikke i følge lovgivningen – en lægeerklæring skal være på dagen – og skolen vil heller ikke godtage det!”

 

Mig; “Ok, men det problem er vi ikke stødt på tidligere. Din kollega – vores familielæge – kan godt gøre det, og skolen beder ikke om lægeerklæring før efter 3 dages fravær”

 

Lægen; “Det skal skolen gøre!”

 

Mig; “Ok, det fornemmer jeg, at vi ikke skal diskutere mere.”

 

Men det var ikke nok, for hende – hun ville diskutere det med vores familielæge og trampede ned ad gangen med sine høje hæle.

 

Hun kom tilbage og sagde; “Jeg gør det denne gang til skolen – men jeg skriver under ingen omstændigheder en lægeerklæring til din arbejdsgiver på, at du har været hjemme i tre dage!”

 

Mig; “Nej nej, det behøver du heller ikke – min arbejdsgiver er ikke så firkantet, hun er meget forstående! Men hvad gør man egentlig så, hvis man går til lægen på sin første sygedag og får en lægeerklæring og sygdommen så fortsætter de efterfølgende dage?”

 

Lægen; “Jamen så må man jo gå til sin læge igen!”

 

Hun og rakte mig både lægeerklæring og recepten på øredråberne … – eller rettere dét, jeg troede var en recept på øredråber …

 

For da vi kom over på apoteket, kiggede apotekerdamen lidt undrende først på mig og så på yngstebarnet og spurgte;

“Hvem er dette til?”

 

Mig; “Det er til min datter!”

 

Apoterkerdame; “Hvad fejler din datter?”

 

Mig; “Hun har mellemørebetændelse – vi har lige været hos lægen!”

 

Apotekerdame; “Den her recept er på mavesårsmedicin og det er ikke til børn?”

 

Mig; “Øhh det forstår jeg ikke helt ….?”

 

Apotekerdame; “Skal jeg prøve at ringe til jeres læge?”

 

Mig; “Ja tak!”

 

Efter et par minutter kommer apotekerdamen tilbage og siger; “Nu har jeg snakket med lægen. Hun sagde, at det var ude af hendes hænder – det er systemet, der selv har valgt medikament. Men jeg kan ændre det til de her øredråber med lidocaine i stedet, hvis du vil?”

 

Mig; “Ja, tak – hvis de virker ….?”

 

Jeg havde et kort øjeblik lyst til at spørge apotekerdamen, om yngstebarnet skulle sluge øredråberne for at få den bedst mulige effekt – men jeg undlod, for hun var forvirret nok – og på det her tidspunkt var yngstebarnet næsten i knæ på apoteksgulvet.

 

Jeg kan måske se en lille bitte sammenhæng i mavesårsmedicinen, hvis lægen samtidig havde udskrevet stærk smertestillende medicin … – og så alligevel ikke …

Der var engang en mavetarmkirurg (jeg havde til bords til en fødselsdag, hvor jeg selv var dopet med smertestillende grundet en bristet Bakers cyste i knæet), der fortalte mig, at jeg skulle huske at spise syreneutraliserende middel sammen med de smertestillende for at undgå et evt. mavesår, hvis jeg spiste stærk smertestillende i mere end 6-7 dage.

 

Apotekerdamen spurgte, om vi havde smertestillende derhjemme, og jeg svarede, at vi ikke havde andet end Panodil Zapp – (der går år i mellem, at vi tager den slags).

Hun sagde, at Ibuprofen kunne have en bedre effekt, da det er et anti-inflammatorisk lægemiddel og gav mig en pakke … – og sagde så efterfølgende; “Hvis ikke det hjælper med en enkelt Ibuprofen i eftermiddag og en til i aften, så prøv med dråberne med lidocaine!”

 

Hvorfor sagde lægen ikke det med Ibuprofenen?

 

Nå, men nu er vi hjemme, og for en time siden fik yngstebarnet en Ibuprofen … og nu synger hun på værelset og har lige sagt, det gør ikke så ondt længere …

 

Halleluja for Ibuprofen og apotekerdamer 🙂

 

God jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.