-
Det var jo næsten forudsigeligt (opfølgning på i går)
Som opfølgning på mit indlæg fra i går, omkring nationalstrejken her i Bruxelles, så kan jeg fortælle, at ældstepigen var den eneste fra sin klasse, der var i skole i dag – Den eneste! Der er elever, der hver dag bruger 1,5 time på at komme i skole og 1,5 time på at komme hjem igen – hvis det hele vel at mærke passer sammen med skift af offentlig transportmiddel (det kan nemlig godt være lidt tricky, hvis man skal uden for Bruxelles Capitale)Og hvis det havde været mit barn, der brugte så lang tid på transport, så havde hun nok også været fraværende en dag som i…
-
Når et princip er et princip og dermed Basta…
Det er faktisk længe siden, at der har været noget helt besynderligt at skrive om fra vores liv her i Bruxelles – eller også er det bare fordi, jeg har vænnet mig til livet og mærkværdighederne hernede …? I morgen er der nationalstrejke i Bruxelles (og sikkert også flere andre steder i Belgien – det er der jo hvert år, og flere gange om året). Det betyder blandt andet, at den offentlige trafik kan blive og formentlig også bliver ramt! Hvilke offentlige transportmidler og linjer vides dog endnu ikke, men det kan ses på hjemmesiden i morgen tidlig fra klokken 06:00. Hak ved det! I den forbindelse har ældste datters…
-
Min nye bedste ven
Her er min nye bedste ven. Den er firkantet og meget trofast, når først man har lært den at kende og plejer den godt. Egentlig var jeg lidt skeptisk, da min mand kom hjem med den – altså skeptisk i forhold til den tid, det vil tage at brygge en god kop kaffe … – For hvad er en god kop kaffe, og kan en hurtig kop Nescafé Guld ikke være lige så god, hvis bare forventningerne mellem mig og den er afstemt på forhånd og mælken er varmet op, så den ikke køler kaffen allerede fra start? Men nej…, hvad tænkte jeg dog på? Selvfølgelig kan den ikke det.…
-
Mig og min Lafont
Reklame Se hvad postmand-Pierre har været med til mig!Noget som for de fleste af os bliver mere og mere uundværligt, jo ældre vi bliver. Selv om jeg i lang tid har været af den overbevisning, at det ikke ville komme til at gælde sådan for alvor for mig, så er det jo en realitet, at mange af os har behov for en “hjælpende hånd” hen ad vejen. Jeg er bare ikke rigtig nået der til i mit hovede endnu, hvor brillen skal være en fast del af mit ansigt … – Den har dog været et nødvendigt onde ved tv’et de sene aftentimer og som læsebrille på…
-
Nogle gange er det lidt som at være med i en scene i Matador
Jeg føler mig lidt henledt til Korsbæk, når jeg passerer det her hus ikke så langt fra vores hjem i Bruxelles – altså bort set fra at dette hus ikke hedder “Tøjhuset” og heller ikke har været med i “Matador” – men der er alligevel noget over farven og formen. Faktisk er der flere ting hernede, der minder mig om noget, der kunne have været en “scene” i Matador. Vi kom hertil som de fremmede, der ikke rigtig kunne sproget eller kendte til kulturen i denne lille del af Bruxelles, som viste sig at være en af de finere dele af byen. Vi blev accepteret og taget til “nåde”,…